Råd til ministeren

Selv en undervisningsminister fra Venstre kan vel have brug for at få et godt råd i ny og næ

Undervisningsministeriet er stort og har mange kontorer. Tilsyneladende er det så stort, at et råd med 19 medlemmer kan forputte sig i et hjørne, uden at embedsmænd, minister eller rengøringspersonalet finder det. Det er præcis den skæbne, der har overgået Folkeskolerådet, siden Ulla Tørnæs tiltrådte som undervisningsminister (læs side 30).

Rådet skal, ifølge folkeskoleloven, rådgive ministeren i spørgsmål om folkeskolen, men siden Ulla Tørnæs er kommet til, har hun ikke bedt om et eneste råd. Faktisk er der ikke engang indsat en formand. Og det er her, problemet ligger: ifølge reglerne skal der være et folkeskoleråd, og derfor melder den ene af DLF&¡8217;s repræsentanter i rådet Jørgen Stampe hårdt ud og kalder det 'lovbrud'. Om lovbrud er det rette ord, kan diskuteres, men det er helt sikkert, at alt ikke er foregået efter bogen. I ministeriet mener de, at det hele bunder i en misforståelse. Måske er det rigtigt, men det ændrer ikke på, at ministeren ikke har fået nogle råd af det råd, der skulle vejlede hende. Og tilsyneladende har hun heller ikke savnet det. Hvad der helt præcist er foregået i Undervisningsministeriet, er svært at bedømme for en udenforstående. Men en ting er sikkert. Dele af embedsværket var helt klar over, at rådet har været syltet, og dermed kan det ikke bare slås hen som en procedurefejl. Om det er ministeren selv, der har stået ved syltekrukken, er usikkert, men det ligner en tanke, at rådet bliver syltet i lige netop den periode, hvor regeringen slagter en række andre råd og nævn. Måske er det en fejltagelse, men det er en fejltagelse, der passer perfekt til regeringens politik. Det ville også have været besværligt og irriterende for ministeren at skulle høre på Folkeskolerådets smagsdommere, da hun for eksempel afskaffede modersmålsundervisningen og offentliggjorde elevernes karaktergennemsnit. De blev oplyst om forslaget hver for sig, men havde ikke mulighed for at udtale sig som et samlet råd. Det gør det måske også lettere at ignorere fagfolkenes anbefalinger og i stedet gennemføre lette, men til tider- populære løsninger. Hvad der end er foregået i ministeriet, så er der stadig store muligheder for at rette op på tingene. Ulla Tørnæs får en ny chance, når Folkeskolerådet genopstår i en ny udgave engang i efteråret og får navnet Grundskolerådet, der er ministerens egen opfindelse. Det er en sammenlægning af Folkeskolerådet og Ungdomsskolerådet. Det betyder jo, at der er et råd mindre at holde styr på. Så må man bare håbe, at der ikke sker flere misforståelser, så Grundskolerådet også glider over i glemslen.

For selv en undervisningsminister fra Venstre kan vel have brug for at få et godt råd i ny og næ.