Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Pumpede muskler

Underrubrik

Thorkild Thejsen
Thorkild Thejsen Tidligere chefredaktør, fagbladet Folkeskolen
Start debatten
13. marts 1997, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lærerstuderendes Landskreds har tømt pengekassen for at gennemføre en annoncekampagne, der fortæller offentligheden om de forringelser af læreruddannelsen, som undervisningsminister Ole Vig Jensen markedsfører som forbedringer.

Folkeskolen nr. 11 1997

'Folkeskolelærerens faglighed er didaktikken, og den forringes med ministerens forslag', skrev de studerendes formand Hanne Holm Nielsen og hendes medstuderende Mogens Broberg i en kommentar her i bladet i sidste uge.

Nej, uddannelsen forringes ikke, for didaktikken skal integreres i liniefagene, der skal skabes sammenhæng mellem fagdidaktik og almen didaktik, siger Ole Vig Jensen. Og det lyder jo godt. Ja, vel nærmest ideelt.

Men Frederiksberg Seminarium har allerede afprøvet fremtiden, og som det fremgår af reportagen inde i bladet, er de løbet ind i netop de problemer, som Lærerstuderendes Landskreds peger på: Faglærerne stjæler tiden til det fag-faglige og glemmer den almene didaktik. Fordi studiet - selv under den gældende lov - er tidsmæssigt presset, og fordi den typiske seminarielærer har studeret faget - ikke undervisning i faget. Og slet ikke undervisning i folkeskolen.

Der skal ikke megen fantasi til for at forestille sig, hvordan det vil gå, hvis ministeren får flertal for at skære en tredjedel af tiden til de pædagogiske fag væk: På med skyklapperne, pyt med pædagogikken og fremad med fagligheden!

'Hvad kan en universitetsuddannet lærer tilbyde seminariet ud over sit fag', spørger de lærerstuderende.

'Ikke didaktik, ikke pædagogik, ikke informationsteknologi', lyder Hanne Holm Nielsens og Morten Brobergs eget svar.

'Han har heller ingen forudsætninger for at inddrage den praktisk-musiske dimension i undervisningen. En sådan lærer kan altså ikke indfri ministerens ønsker om at integrere de aspekter i fagene.'

'Og hvad tror I forsvinder fra undervisningen? Vi ved det! Det bliver netop pædagogikken, didaktikken og den praktisk-musiske dimension. Det kan vi ikke acceptere, for det er præcis det, der gør os til folkeskolelærere', lyder deres konklusion.

De studerende har testet forslaget til ny læreruddannelse ved at holde politiske paroler og paragraffer op mod seminariernes og folkeskolens virkelighed. Testen viser, at den såkaldte styrkelse af fagene er kunstig.

Det er i orden, at politikerne vil gøre uddannelsens faglige muskler større. Men svulmende faglighed dur ikke, når oppumpningen sker med anaboliske steroider. Og det hele er ingenting værd, når man samtidig fjerner en tredjedel af den pædagogiske rygrad.

Folketing og regering må finde ud af, hvad man vil. Er det vigtigste politisk muskelopvisning? Eller er det en læreruddannelse, som kan skaffe skolen bedre uddannede lærere?

Undervisningsministeriets bemærkninger til forslaget viser, at det faktisk er det sidste, man ønsker. Men paragrafferne passer hverken til bemærkningerne eller til virkeligheden.

Lyt til de studerende - og begynd så forfra.

-th

Læs side 12

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Pumpede muskler

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS