For nogle år siden interviewede jeg en gruppe elever(4 elever, tilfældigt valgt af en større gruppe). Interviewet foregik 4 år efter, at eleverne havde forladt skolen.
Jeg var interesseret i at undersøge følgende: Af alt det i lærte i jeres skoletid, hvad har I haft mest brug for i de efterfølgende 4 år.
Der er her på sin plads at forklare lidt om denne særlige elevgruppe(to klasser). De har gået på en alm. folkeskole, men var i de sidste 4 skoleår ”udsat” for et særligt forsøg. En dag om ugen, i 4 år, arbejdede de efter projektarbejdsformen. Nåede at lave 40- 50 projekter i deres skoletid.
Deres svar: (meget koncentreret) ”Det vigtigste af alt var, alle de projekter vi lavede og her særligt alle vores mange fremlæggelser. Det har gjort, at vi overhovedet ikke længere er bange for at sige noget i større forsamlinger” – ”desuden blev vi kreative af disse mange fremlæggelser”
HVORFOR? ”Vi fandt med tiden ud af, at vi skulle gøre noget særligt ved vores fremlæggelser for at få vores klassekammerater til at lytte. Det gjorde os opfindsomme og det smittede af på alt det, vi lavede.”
Tror projektarbejde er den bedste form for undervisningsdifferentiering, der indtil nu er opfundet. Også når det drejer sig om kompetenceudvikling, henviser her til elevernes svar, er denne arbejdsform helt i top.
Fremlæggelse og kreativitet, to gode komponenter at have med i "livsrygsækken"
(Denne elevgruppe satte skolerekord i karaktergennemsnit.)
Projekt-arbejde – vejen frem?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.