Professionsidealet - et fingeraftryk i fremtiden

I Folkeskolen nummer 35 er Peter Hess-Nielsen igen på banen omkring lærernes professionsideal. Det er rart at konstatere, at 'samtale fremmer forståelsen'. For Peter Hess mener også, at det er vigtigt, at foreningen sætter ord på, hvad lærerne vil - bare ikke lige nu. Jeg mener derimod, at tidspunktet er helt rigtigt, fordi vi lige nu står over for at skulle afklare, hvad vores krav til en kommende arbejdstidsaftale skal være, og fordi vi må sikre lærerne maksimal indflydelse på udviklingen af lønsystemet. Begge steder kan og skal professionsidealet bruges.

At lærernes professionsideal beskriver, hvad lærerne vil, er vel ganske naturligt. Hovedårsagen til det pres, mange lærere føler i det daglige, kunne jo være, at vi alt for længe har overladt det til politikere, medier og velmenende professorer og forskere at definere, hvad lærerne - og dermed folkeskolen - kan, skal og bør. Det er en kendt sag, at disse 'definitioner' ofte har meget lidt hold i den dagligdag, lærerne kender fra virkeligheden. Derfor er det på tide, at lærerne sætter ord på, hvad vi vil, hvad vores mål er, og hvorfor vi handler, som vi gør. Det kan og skal professionsidealet bruges til. Jeg mener faktisk, det er på høje tid.

At vi som fagforening skal sikre optimale betingelser for lærerarbejdet, er jeg helt enig i - det er vores fornemmeste opgave. Men også her kan professionsidealet være et godt afsæt. Når lærerne afviser forslag om at have diktat med 60 elever, så skyldes det jo ikke, at vi er imod forskerudtænkt pædagogisk nytænkning, men simpelthen at vi tager det med engagementet i den enkelte elev alvorligt, og at lærere hellere vil undervise end underholde.

Derfor er det nu, at professionsidealet skal vedtages som et af udgangspunkterne for, at lærerne - og dermed DLF - kan sætte et tydeligt fingeraftryk på folkeskolen i fremtiden.

Ole Holdgaard

medlem af DLF's hovedstyrelse