Prøver udleveret

Kære Jørgen Christian Nielsen og Jan Mejding.

Det nøjagtige tal for antallet af forvaltningsdata, der er udleveret til jer privat, er underordnet, men siger blot noget om, hvor sløset omgangen men registeroplysninger har været. Det interessante er, hvordan det går til, at prøver, der er taget under PPR-kontorets (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) ansvar, udleveres til jer som privatpersoner. Den viden er I og de udleverende PPR-kontorer i besiddelse af, og den viden er interessant for Folkeskolens læsere.

Der afholdes notorisk statslige prøver i folkeskolen, men formalia omkring disse er åbenlyse og gennemskuelige. De statslige prøver er gratis, og de fordrer, at hver elev indstiller sig til prøven. Opgavesættene er i overensstemmelse med de didaktiske mål for danskundervisningen, og de genbruges ikke, men produceres netop årligt til hver ny elevårgang. Opgavesættene stilles til offentlighedens kundskab i samme minut, som prøven er afsluttet.

De såkaldte læseprøver fra Dansk Psykologisk Forlag er en anakronisme. De har aldrig passet til folkeskolens didaktiske mål med danskundervisningen. Opgavestillerne er pensionerede psykologer og forhenværende konsulenter for handicappede børn, altså mennesker, der professionelt har valgt at koncentrere sig om helt andre opgaver end lige netop danskundervisning. På grund af ophavssituationen er det illusorisk at opfatte de psykologiske læseprøver som prøver i skolefaget dansk.

De tilhørende manualer gennemgår talbehandlingen, der imidlertid ikke er matematisk korrekt, da den matematiske formel varierer fra barn til barn. Hvis beregningsgrundlaget havde været en konstant, kunne der foretages sammenligninger, men netop fordi beregningsgrundlaget flyder, bliver de fremkomne data så godt som værdiløse. En tilsvarende matematisk fejl går igen i den danske behandling af IEA-læseprøven fra 1991 (Jan Mejding: Den grimme ælling og svanerne?, Danmarks Pædagoiske Institut 1994, side 22-27).

I videnskabelige arbejder er det ikke videre formålstjenligt at benytte private talbehandlingsmetoder, når matematikken er leveringsdygtig i særdeles respektable metoder.

IEA-målemetoden er i orden med hensyn til opgavesættet og med hensyn til talbehandlingen i den engelsksprogede rapport fra 1992. Det var denne metode og den korrekte matematiske talbehandling, der påviste, at Danmark havde et problem. De engelske data kan benyttes til en matematisk analyse, der viser, at Danmarks væsentligste problem i 1991 var, at vi masseproducerede svage læsere (ti procent i foregangslandet Finland mod 50 procent i Danmark).

Danske skoleelever blev i årene forud for 1991 sat til at danse efter ældre mænds piber. Piben burde for længst have fået en anden lyd.

Birgitte Borgen Marcussen

Gentofte