Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Prisfest i provinsen

Lærerprofessionens ”Oscar” uddeles dette år i Århus

Foto: Inge Lynggaard Hansen
Solveig Troelsen
Start debatten
31. august 2023, kl. 17:07
Start debatten

Hvert år hylder Lærerprofession.dk én af verdens vigtigste og mest omskiftelige og komplekse professioner og de folk, som varetager den: Lærerne!

Solveig Troelsen er ph.d. i uddannelsesvidenskab og projektleder for Lærerprofession.dk. Jeg er også læreruddanner, dansklærer i anden potens og ansat som lektor i VIAs læreruddannelse i Århus. Endelig er jeg postdoc og fokusområdeleder ved Center for Grundskoleforskning på SDU. Jeg blogger, forsker og underviser for at styrke og synliggøre lærerprofessionen og dens særlige sammensatte faglighed – med danskfagets didaktik som mit helt særlige hjertebarn.

Det gør vi ved en festlig fejring og prisoverrækkelse, hvor den gode lærers faglighed er i centrum. Danmarks bedste lærerbachelor- og diplomprojekter om skolen hædres med penge- og boggaver og uddeles sammen med lærerprofessionens helt egen statuette. Projekternes forfattere indvier os alle i, hvad vi kan lære af deres projekter, og vi har gæster, der synger, spiller og/eller siger kloge ord om den skole, vi alle sammen arbejder for, i og med!

De sidste 12 år har prisfesten været afholdt i København – tæt på Christiansborg. Så kunne Folketingets uddannelsesordførere lade pendlerkortet blive i tasken og ministrene give chaufføren en velfortjent pause, når de lagde vejen forbi, og festen lukrerede på alt det, man får ud af at være i hovedstaden.

Nu synes vi imidlertid, det er tid til at pakke lærerprofessionens imaginære tour-bus og flytte festen ud i landet. Her er der nemlig også skoler, læreruddannelse, skolepolitikere, læreruddannere og brandgode lærerstuderende og lærere at feste med.

Vi lægger ud i 2023 med at samles på VIAs Århus-Campus, hvor vi fester i Ceresauditoriet, Ceresbyen 24, 8000 Århus C fredag d. 17. november kl. 13-16. Programmet er ved at finde sin form, fotograf og journalister bestilt, og de tre dommerkomitéer læser på livet løs i de 66 afgangsprojekter, som dygtige eksaminatorer og censorer har indstillet til årets priser. Midt i september nominerer vi 10 projekter i hver kategori til at gå videre. Og til prisfesten afsløres, hvem der modtager priser for årets bedste lærerbachelorprojekt, årets bedste diplomprojekt om skolen og særprisen: sprog i skolen/skolens sprog.

Vi sender invitationer ud i løbet af efteråret til en række særligt indbudte og inviterer dertil lokale lærere samt undervisere og lærerstuderende fra VIA med til fest. Og vi glæder os!

Og er du københavner: Fortvivl ikke! Der går offentlig transport til Århus. Og som sædvanlig vil prisfesten blive dækket live på Folkeskolen.dk, ligesom I kan følge nomineringen og læse artikler om udvalgte projekter i fagbladet Folkeskolen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Prisfest i provinsen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS