Principiel blindhed

Peter Hess har fuldstændig ret i, at de københavnske lærere ikke adskiller sig meget fra deres kolleger ude i landet, alle vil gerne have mere i løn for det store og ansvarsfulde arbejde, de udfører. Derfor er der heller ingen grundlæggende utilfredshed i København over de mange tillæg, som Københavns Lærerforening (KLF) gennem årene har forhandlet sig til. Senest at begyndelseslønnen er løftet til trin 28, og at alle tillæg gøres pensionsgivende for de ok-overenskomstansatte med videre som omtalt i adskillige indlæg. Vi betragter det nemlig som en kerneopgave at varetage aftaleretten, således at så meget som muligt aftales centralt. Derfor er den nye, omdiskuterede aftale bygget på de foregående års grundige arbejde, så tillæg til en værdi på cirka 30 millioner kroner netop er aftalt mellem KLF og forvaltningen.

I forsøgsordningen i 2003 er det fortsat KLF, der sidder ved bordet og afgør, hvad der skal aftales på kommunalt plan, og hvor meget der skal forhandles ude på skolerne.

Det handler ikke om, at vi ikke har resurser nok til at forhandle centralt. Peter Hess har desværre fortsat ikke forstået, at vi ved en delvis uddelegering af forhandlingskompetencen faktisk sikrer en mere ligelig fordeling af lønmidlerne end ved en decentral forhandling forestået af foreningsrepræsentanter. Desuden overser min hovedstyrelseskollega statistikken fra DLF, der påpeger, at lønspredningen på landsplan er vokset, på trods af at forhandlingsretten er varetaget af kredsene - i overensstemmelse med DLF's lønpolitik. Dette temmelig iøjnefaldende paradoks og denne temmelig ubekvemme kendsgerning vælger Hess at se bort fra, fordi hans principielle indstilling overskygger virkelighedens uhensigtsmæssigheder. Bare ærgerligt at vi i København skal blive ved med at høre på usaglig kritik, når vi i realiteten opfylder lønpolitikken bedre ved at sikre såvel flere midler som en mere ligelig fordeling. Derfor oplever jeg som påstået ikke et troværdighedsproblem over for mit bagland, de københavnske lærere, idet de indgåede aftaler reelt sikrer en positiv og fornuftig lønudvikling, hvilket desværre langtfra er resultatet af Hess' og andres principielle indstilling.

Jan Trojaborg

formand for Københavns Lærerforening og medlem af DLF's hovedstyrelse