Praksischok er et fælles problem

Svar til Jette Schmidt (Folkeskolen nummer 35): Udgangspunktet for at undervise på landets seminarier må altid være baseret på en forudsætning om en opdateret kontakt til virkeligheden. Det er ikke nødvendigvis et kvalitetsløft, at underviseren har en folkeskolelærerbaggrund, hvis man ikke har sat sine ben i skolen inden for de seneste fem år. Folkeskolen er under konstant udvikling, og derfor må der også være et tilsvarende krav til seminarier og undervisere. Det er naturligvis i den forbindelse yderst positivt, at flere seminarier foretrækker at ansætte undervisere med en folkeskolebaggrund. Jeg vil dog langt hellere have en opdateret underviser, som har lavet udviklingsprojekter i skolen, men som ikke er læreruddannet, end en underviser med en 25 år gammel læreruddannelse, som ikke har sat sine ben i folkeskolen siden. Praksischokket er et fælles problem, som skal løses nu. Derfor skal virkeligheden inddrages i læreruddannelsen for at imødegå risikoen for en massiv flugt af nyuddannede lærere. Seminarieunderviserne prioriterer i alt for stor udstrækning den teoretiske fagfokusering frem for den praksisnære tilgang til studiet. Derfor må anbefalingen til seminarier, undervisere og politikere være at gøre læreruddannelsen langt mere metodisk professionsforberedende til folkeskolen.