Praksisblinde elever er en stor udfordring.

FOTO: pexels.com

I den nye udgave af folkeskolen.dk, kan vi læse om nogle af de udfordringer ordblinde elever kan opleve i skolen. Artiklen beskriver, at mange ordblinde elever føler sig dumme i de boglige fag. Fordi det, uden de rette hjælpemidler, kan være svært at forstå en opgave. Kan være svært at lave en given opgave. Mange ordblinde elever vender det endda indad; “jeg er dum” og “kan jeg overhovedet blive til noget?” Det er et seriøst problem, som er vigtigt at blive debatteret.

I håndværk og design er det dog ikke umiddelbart en udfordring at være ordblind. Her fokuseres der nemlig ikke på læse/skrive færdigheder. Derfor oplever jeg til gengæld, at mange ordblinde elever blomstrer op. Fordi de netop ikke bliver mødt med kravet om at kunne læse og skrive. I stedet er der praktiske krav, hvor det er hænderne og hovedet der arbejder. Her oplever eleverne at de kan noget.

Fortællingen.

Jeg havde en ordblind dreng i 4. klasse. Typen der let kommer til at kede sig, når noget er svært. Kommer til at snakke i timerne. Ikke sidder stille. Forstyrrende for elever og lærere. Jeg underviste drengen i dansk. En dag foregik danskundervisningen i håndværk og design lokalet. Vi skulle bruge sav og hammer. Drengen ændrede sig. Han blev aktiv og deltagende. Omhyggelig og hurtig. Og pludselig var han den elev, der hjalp de andre elever. Han var glad! For han havde fundet noget han var god til.

Bevares, man kan sagtens være god til de bogligt teoretiske fag, på trods af ordblindhed. Uden de rette hjælpemidler, kan det dog være en kamp. I håndværk og design er det dog ikke nødvendigt med hjælpemidler. Her handler det om noget helt andet. Praktisk dannelse. Om eleverne har haft håndværktøj og materialer i hænderne før. Om de hjemmefra har lært at bruge hænderne til andet end at scrolle på Ipaden.

Praksisblinde elever.

Flokken af elever der ikke har det, er en voksende mængde. Jeg kalder dem praksisblinde elever.

Praksisblinde elever er elever med manglende praktisk dannelse. Det er elever der i 4. klasse ikke kan binde knuder. Ikke kender forskel på en hammer og en skruemaskine. Ikke ved hvor deres tøj kommer fra (andet end H&M) Ikke har været med til at lave mad. Ikke har været med til at vaske op eller vaske tøj. Aldrig har rørt ved en regnorm, fået beskidte hænder. Eller hoppet i vandpytter.

Fortsæt selv…

De praksiskblinde elever er en langt større udfordring i de praktiske fag, end de ordblinde. For sådan som den ordblinde dreng i 6. klasse er, i de boglige fag, sådan oplever jeg de praksiskblinde elever i de praktiske fag. De har svært ved at se meningen med de praktiske fag. Fordi det er svært. De har 10 tommelfingre, og har svært ved at finde ro i en given opgave. De forstyrrer de andre elever, render rundt og leger med værktøjet.

De kan være en stor udfordring for underviseren, og en udfordring jeg tager pænt imod. For de skal også have ekstra hjælpemidler. Når det sker, får nogle af de praksisblinde elever heldigvis øjnene op for det fede i, at bruge sine hænder.

Alle skal finde ud af hvad de er gode til.

Det er så vigtigt, at alle elever i den danske folkeskole finder ud af præcis dét de er gode til. Om det er at skrive essays, udregne ligninger, bage kage så englene synger, væve det smukkeste, mest behagelige tæppe osv. Ordblind eller ej.

Det kræver at vi, lærerne, er bedre til at inddrage de praktiske fag i de boglige. På alle årgange. Ikke blot i udskolingen, som vi ser i regeringens erhvervsskoleudspil.

Jeg er klar over, at dét tager tid. Men det er tid der skal prioriteres. Af skolelederne. Af skolecheferne. Af undervisningsministeriet.

Vi har ikke råd til at lade være.