Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Populistisk plat

Underrubrik

Thorkild Thejsen
Thorkild Thejsen Tidligere chefredaktør, fagbladet Folkeskolen
Start debatten
28. oktober 1999, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Mens Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, øver sig på at lege ansvarlig statsministerkandidat, har næstformand Lars Løkke Rasmussen travlt med at score platpoint som ideologisk bannerfører. På tredje uge går det desværre ud over folkeskolen.

En kort repetition: Danmarks Pædagogiske Institut er i gang med et projekt, som skal give kommuner, skoler, lærere, forældre og elever større viden om, hvordan folkeskolens læseundervisning kan gøres bedst mulig for alle elever. Projektets første delrapport viser, at der er store forskelle fra kommune til kommune, og at det går bedst, der hvor alle involverede er enige om at satse på læsningen.

Men det er ikke nok for Venstre, messer næstformanden. Og i sidste uge kunne man opleve avisernes lederskribenter agere juhu-kor. Alle resultater skal offentliggøres, uanset at forskerne har lovet deltagerne fuld anonymitet. 'Vi er imod hemmelighedskræmmeri, vi vil ha' hitlister', lød omkvædet. Med Aktuelt som hæderlig undtagelse. 'Vorherre bevares for en omgang populistisk plat', hed det dér på lederplads.

Ja, nemlig! Hverken parti eller presse har kunnet fortælle, hvad kampagnen skal gavne - ud over altså at pynte på Venstres image.

For sagen er jo, at resultaterne er offentlige - for alle dem, der kan bruge dem til at vurdere, om læseundervisningen kan gøres bedre. Hver enkelt af de deltagende kommuner har selvfølgelig fået deres egne resultater, så kommunalbestyrelse, skoler og lærere kan se, hvordan de er placeret. På samme måde kan skolebestyrelserne se, hvordan klasserne klarer sig, og sammen med skolens leder kan lærerne analysere arbejdet og vurdere, om deres undervisning skal ændres.

Endelig kan lærerne vise forældrene, hvordan klassen ligger, og hver enkelt elev kan - sammen med forældre og lærer - vurdere, om det går, som det skal. Sammen kan de så aftale, hvilke ændringer der eventuelt skal ske.

Den proces er Venstres kampagne med til at forplumre.

-th

Læs side 7 og 36

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Populistisk plat

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS