Politikerne som arbejdsgivere

I Holland pensioneres læreren med 65 år, i Tyskland med 62, med fuld pension!

Som svar på min forespøgsel fik jeg for få dage siden af den tyske ambassade tilsendt en redegørelse om de tyske læreres arbejds- og lønforhold. Jeg skal dog ikke her kede læseren med undervisningstid, idet enhver kan orientere sig desangående i 'Kommunal økonomi' 1/98, DLF.

Der skal i den forbindelse blot parantetisk nævnes, at danske lærere arbejder mere, at statens udgifter til folkeskolen herhjemme ligger lavere, når det høje skatte- og afgiftstryk tages med i betragtning. Lønnen i Tyskland ligger 'durchschnittlich deutlich höher als in Dänemark'. Er en oversættelse nødvendig? Skatte- og afgiftstrykket alt iberegnet, moms og så videre, ligger på 50 procent - 60 procent! Når jeg har brugt min årsløn, har stat og kommune suget 80 procent tilbage til statskassen, og det ved en løn, som ligger betydeligt lavere end i Tyskland!

Ole Vig Jensen, Evan Jensen, vi vil gerne sammenlignes med vore naboer! Politikernes tagselvbord fra befolkningen må stoppe! Ligeledes øget afgifts- og skjulte skatteforhøjelser i form af øget brugerbetaling samtidig med urimelige nedskæringer og besparelser. For det er jo det, det hele drejer sig om, når de offentligt ansatte konstant mistænkeliggøres. Skattepengene skal ud til befolkningen!

Politikerne agerer som arbejdsgivere uden at være det. Og det er her, vi skal tænke i nye baner.

Erhvervsledere og arbejdsgivere skaber økonomi og vækst, udvikler og forandrer til det bedre visionært og i positivt samarbejde med deres ansatte. Disse behandles da også tilsvarende godt og langt bedre, end vi oplever det inder for det offentlige.

Det demokratiske system skal omformes. Politikere er ikke erhvervsledere og arbejdsgivere. Det er helt andre interesser, de præsenterer, når de stiller sig op som arbejdsgivere. De administrerer økonomien uden visioner og fastholder det demokratiske system i en stivnet og forældet form.

Fagforeningerne bør i stigende grad koncentrere sig om samfundsstrukturen, så den bliver omformet og tilpasset befolkningens behov. Med hensyn til undervisningen i Tyskland tager staten modsat Danmark medansvar for elevmotivation. Udebliver eleven fra skolen, og skole-hjemsamtaler ikke har givet ønskede resultater, pålægges forældre dagbøder. Fra 3. klasse gives der karakterer, og elever kan sidde klassen over. Det giver nok et nederlag en enkelt gang.

Men herhjemme kan elever gå gennem et tiårigt skoleforløb, hvor hvert år bekræfter deres uduelighed, er et tiårigt nederlag. Er eleven konstant forstyrrende, har det hurtige konsekvenser: skoleflytning, klasseflytning og så videre. Herhjemme drukner vi i konstante møder, rapporter og så videre, alt imens eleven griner og fortsætter med at ødelægge et konstruktivt arbejdsmiljø. Her er det læreren, der er taber, fordi vores skolesystem ikke tør tage et voksent ansvar! En sammenligning med Tyskland falder ud til Tysklands fordel på mange væsentlige måder. Og egentlig var det jo ikke det, jeg ville: at sammenligne. Det vil de mistroiske, dem, som tiltror enhver det værste: vore politikere.

Sven Sonnenberg

Hvidovre