Platformen i Bruxelles

Får vi ny, tavs lyttepost i Bruxelles? »Man hører om ting«, siger Birgitte Birkvad til Folkeskolen nummer 20, »og videregiver til det hjemlige system«. Det skulle give handlingsmuligheder og forkant, hævdes det. Vil det hjemlige omfatte medlemmerne af DLF? Selvfølgelig i en afbureaukratiseret form, men så vi kan se, at det nytter noget at bruge kontingentpenge på platformen i Bruxelles. Birgitte Birkvad hævder, at vi i Norden i særlig grad ved, »hvordan et ordentligt liv er«. Så lad os dog vide, hvordan en lobbyist forsvarer dette gode skandinaviske liv. Når lobbyistens arbejde er »at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag for de hjemlige lærerorganisationers arbejde på nationalt og internationalt plan«, så virker det fuldstændig useriøst på undertegnede, hvis dette skabte beslutningsgrundlag ikke kan formidles til systemets mest betydningsfulde platform, medlemmerne af DLF. Den forhenværende DLF-lobbyist og nuværende ETUCE-generalsekretær Martin Rømer var hermetisk lukket i samtlige otte år i forhold til medlemmerne. Ganske flot præ­station, når man betænker, at vi lever i et land, hvor enhver borger kan udløse en forklaring fra rigets ypperste repræsentanter. Magtfuldkommenhed og ringeagt for medlemmerne vægrer man sig ved at tro på, men når det nu hedder, at lobbyisten er aktivt medvirkende til at forandre og påvirke, så er det da vigtigt at udbrede ny viden til DLF-fællesskabet, fordi fælles forståelse af en situation udgør en platform for samlet bevidst handlen. Hvis EU ikke bare skal være tumleplads for teknokratisk, transcendent tjeneste.