Planter vokser bedst nedefra

En visionær skoleleder spurgte sine lærere ” Hvad vil I gerne blive dygtigere til?” Lærerne snakkede sammen og besluttede sig for, at de gerne ville blive dygtigere til faglig læsning i alle fag.

Kommunens læsekonsulent, skolens egne læsevejledere og en praktiker med viden på området bliver sat i gang med et forløb til lærergruppen. På andet år er denne skole nu i gang med projektet, som ikke længere kun rummer faglig læsning, men er blevet til sprogbaseret undervisning i alle fag.

Dette er en historie fra den virkelige skoleverden. Lærerkollegiet på denne skole er optaget af projektet, de lytter, diskuter, udvikler og arbejder koncentreret, når de er samlet fra 14 til 17 efter en dag med undervisning. Ingen sidder med deres mobiler eller kigger længselsfuldt på uret.

Dette udviklingspunkt bliver stille og roligt en del af deres lærerDNA. De er sultne på emnet og vil gerne blive klogere og dygtigere på emnet.

HVORFOR? Fordi det er deres eget ønske og ledelsen ved, at det tager tid at tilegne sig nyt lærerDNA. Derfor er de nu i gang på andet år og har IKKE skiftet udviklingspunkt i dette skoleår.

Hvis du har været lærer i en årrække, så prøv at tænke på, hvor mange projekter, tiltag, udviklingspunkter mm, der er kommet og gået – og kommet igen? Tænk på hvor mange konsulenter, som har kloget sig på – en for dem fjern verden. Jeg kan da lige nævne, at jeg både har formet skolens vision i ler, beskrive mig selv som et dyr i teamet, siddet til timevis af møder om målstyret undervisning og ligget på et tæppe og mærket det indvendige af mit hjerte ...

Det er betydningsfuldt for mig at nævne, at jeg IKKE er imod nye veje eller konsulenter, som kender til folkeskolen. Oftest er det bare ikke det, som vi møder – desværre.

At holde fast og stå på samme fundament er utraditionelt og sjældent i uddannelsesverdenen. Den skole jeg arbejder på, har vi haft det samme fundament de sidste 14 år, som er den sprogbaseret undervisning i alle fag. Vi har udviklet os, fået undervisning, været frustreret men holdt ved.

I år arbejder vi med co-teaching. Et emne, som ledelsen har bestemt, men der er sat ressourcer af til at få forberedt undervisningen og et hav af dobbeltlærer timer hele skoleåret, hvilket har givet projektet succes. Denne undervisningsform kan blive en del af vores DNA, hvis ressourcerne følger med i fremtiden. For uden fælles forberedelse og dobbeltlærertimer, ja så har CO-teaching jo ikke meget gang på jord…

Her i kommunen og på vores skole blæser alverdens projekter og tiltag også ind af indgangspartiet, men om de ender helt ude i klasseværelserne, kan jeg have min tvivl om.

Er det rimeligt at lærer er så autonome, at de bare selv vælger, om de vil være en del af nye tiltag og projekter? Muligvis ikke, men når skoleledelser, skolechefer og politikere ikke tør stå fast og lade enkelte projekter sætte sig som fundamenter, så bliver autonomien bare en overlevelsesmekanisme.

Så til skoleledelser, skolechefer og politikere skru ned for projekterne, som I bestemmer!

Spørg lærerne, hvad de gerne vil blive dygtigere til og lad den enkelte skole skabe sit eget fundament.

Planter vokser nemlig bedst nedefra!!!