”Planlægningen er halvdelen af arbejdet” Er måske dagens overdrivelse, men……

Dette skoleår har for mig været det hårdeste i min tid som lærer. Sådan har sikkert flere end jeg oplevet dette år. ”Er jeg bare ved at blive gammel eller er der noget andet galt?” tænkte jeg i begyndelsen af året. At alderen gør en forskel, med kun 19 år til mulig pension kunne være en forklaring. Indtil jeg oplevede at mine kollegaer – både yngre og ældre blev langtidssygemeldte på grund af stress.

Min tillidsmand fortalte sidste år at lov 409 som skulle til for at finansiere reformen, ville betyde 2-3 lektioners ekstra undervisning. Jeg formoder det er korrekt, hvis vi optæller lektionerne for hver lærer i gennemsnit. Desværre betyder gennemsnit ofte at nogle ligger meget højt og andre tilsvarende lavt.

Ikke alle undervisningsopgaver er lige tunge i praksis. Antallet af elever må også have en betydning for belastningsgraden. Det er lettere at have klassen med 19 elever i fysik/kemilokalet end 7. klasse med 27 elever i. I sidste århundrede da jeg begyndte som lærer havde vi Ø, F og U- tid. Det var frygteligt besværligt at tælle op, men i systemets optællingstyrani lå en indbygget retfærdighed. En opgave var tidsfastsat og antallet af timer på et år var 1924 inklusive alt.

I dag skelnes der mellem store og små opgaver. Hvis jeg spørger min leder, hvor mange timer en stor opgave er beregnet til at vare, er det svært at få et klart svar. Den åbenlyse uretfærdighed der er indbygget i den måde, arbejdet i skolen kan organiseres på må vække forskellige følelser hos lærerne.

De lærere der brænder for en bestemt niche i skolen får virkelig lov at brænde ud. For der er ingen der stopper dem. Alle er interesserede i at arbejdet bliver udført – gerne af andre, for vi har alle så pokkers travlt med at undervise, forberede os og dokumentere vores arbejde og tilstedeværelsespligt.

Det forbløffer mig noget at, der ikke er en større opstand mod denne håbløse måde at drive skole på. Det kan på ingen måde være rentabelt, hverken menneskeligt, økonomisk eller i forhold til elevernes innovative tænkning.

Jeg ønsker mig ikke tilbage til tiden med Ø,F og U, men nogen burde overveje, hvordan de tænder flere ildsjæle, fremfor at lade den efterhånden truede art brænde ud.