Pernilles kattejammer

Pernille Rosenkrantz-Theil har lagt rigtigt godt ud som ny undervisningsminister. Hun har rakt hånden frem til forsoning mellem Socialdemokratiet og Danmarks Lærerforening, vedgået det ’uskønne forløb’ i 2013, erklæret krig mod overstyring og hovedløs testning og i det hele taget udtrykt stor vilje til at lytte til lærerne. Så vidt, så godt. Det skaber håb hos lærerne, der knap nok tør tro deres egne ører.

Det skal de nok heller ikke, viser det sig nu. For i et interview i Folkeskolen kommer det frem, at for så vidt angår de lange skoledage, er heller ikke Pernille til at hugge eller stikke i. Og så taber hun det hele på gulvet.

Folkeskolen spørger Pernille, om hun har ” planer om at efterkomme nogle læreres ønsker om at forkorte skoledagens længde”. I sig selv et pudsigt spørgsmål, al den stund det ikke er ’nogle’, men nærmest alle lærere, der har dette ønske. Pernilles svar er et ekko af Antorini, og det fortjener desværre at blive gengivet i dets rystende helhed:

"Nej, det har jeg ingen planer om. Nu har vi jo lavet en justering, og det er fint. Det er klart, at hvis det børnene laver i skolen er at sidde på en stol og kigge op på tavlen, så er lange skoledage meget problematiske. Men jeg har også det udgangspunkt, at hvis mor og far alligevel er på arbejde fra 8 til 17, så mener jeg, at noget af det mest meningsfulde, man kan gøre med de timer er at mixe mellem at gøre børnene til hele mennesker, samtidig med at man får lært dem noget fagligt indhold. Og jeg kan godt lide idéen om, at børnene i de timer, hvor deres forældre alligevel er væk, er sammen med voksne mennesker, der vil dem og har idéer for, hvad der skal foregå, mens de er sammen. Derfor er jeg ikke ubetinget på det hold, der bare siger, at skoledagens længde er et problem. Jeg tror, at børnene har rigtig godt af at være sammen med lærerne rigtig meget af deres tid".

Et er, at hun dermed ikke vil gøre op med discountskolen. Hun ved jo udmærket, at de penge, det vil koste at oprette de ca. 9000 nye lærerstillinger, der skal til for at bringe lærernes undervisningstid ned på et niveau, hvor lærerne har mulighed for at levere et ordentligt stykke arbejde, aldrig nogensinde kommer. Men hun vil heller ikke slippe reformens credo: den genneminstitutionaliserede barndom og sammenblandingen af skole og fritid. Og i og med, at det er lige her, hele reformmiseren begynder, blokerer hun hermed totalt for løsningen af alle de problemer, hun i øvrigt godt kan få øje på og gerne vil tale med om.

Pernille har grundlæggende ikke indset, hvad det er for en situation, folkeskolen befinder sig i. "Nogle ting er gået rigtig godt, det kan man også se af følgeforskningen”, siger hun bl.a. Hvem i al verden har bildt hende det ind? Følgeforskningen viser stilstand eller tilbagegang på samtlige områder! Men hvor skulle hun vide det fra? Politikerne læser jo ikke følgeforskningen. De hører, hvad der passer dem, og ignorerer resten.

Jeg tror, Pernille skal til at passe på, hvad hun lover. Hun vil ikke bare stå og spille violin, siger hun. Men det er præcis, hvad hun gør. Og hun har ikke engang fået den stemt.

Om politikernes forhold til følgeforskningen:

https://www.folkeskolen.dk/647137/politikerne-har-ikke-tid-til-reform-forskningen

https://www.folkeskolen.dk/647140/politikere-vi-bruger-det-som-vi-synes-om

Resultater fra følgeforskningen:

https://www.folkeskolen.dk/647287/fire-aar-med-reformen-heller-ikke-

trivselsmaalingen-viser-fremgang

https://www.folkeskolen.dk/644925/nationale-test-efter-tre-reform-aar-fortsat-ingen-fremgang

https://www.folkeskolen.dk/648600/fire-aar-med-skolereformen-undervisningen-er-blevet-mindre-varieret

https://www.folkeskolen.dk/647287/fire-aar-med-reformen-heller-ikke-trivselsmaalingen-viser-fremgang

https://www.folkeskolen.dk/619484/faerre-laerere-inddrager-bevaegelse-i-undervisningen