Det overvejes over en årrække at lade den tilmålte overenskomstpensionsprocent stige til 18. Pengene skal tages fra den specielle lønstigningsdel. Derved formindskes den generelle lønstigningsdel, og da kun denne ifølge pensionsloven er pensionsregulerende for tjenestemandspensionisterne, mister disse en del af deres pensionsstigning.
Tjenestemændene er 37 år om at opnå fuld pensionsret. De overenskomstansatte har kun maksimalt optjent pensionsår siden 1993. Skal der kunne sammenlignes på lige fod, må der gå mange år endnu, før en sådan anvendelse af den specielle lønstigningsdel ophører.
Ovennævnte proces har også været anvendt for at skaffe penge til omklassificeringer og til ny decentral løn. Tjenestemandspensionisterne har betalt med en lavere reguleringsprocent, hvilket er urimeligt.
Løsningen kunne være, at lønstigningsdelene fra den specielle del af lønstigningssummen posteres særskilt. Dette kan ske uden ændring i de aktive læreres lønstigning. Beløbene fra den særskilte opgørelse medregnes i den generelle pensionsregulerende del af lønstigningssummen. Reelt er disse beløb jo generelle. Herved ophæves pensionslovens uheldige konsekvenser.
Uden løsning vil tjene-ste mandspensionisterne løn mæssigt fortsætte med at sakke agterud fra kongres til kongres. Det er problemet.
Peder Bruun
Roskilde
Pensionsproblemet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.