Pensionister ud af DLF

Jeg har ordnet min have, fodret mine bier og bedt til, at de må overleve vinteren og det varroaangreb, de er løbet ind i, så derfor har jeg fået tid til at se nøjere på de læserbreve, jeg i sommerens løb har klippet ud af Folkeskolen skrevet af og om pensionister. I vrede over kun at måtte være betalere til DLF agter flere pensionister at melde sig ud af foreningen, og det er forståeligt nok, især når man erklærer, at pensionisterne ikke er DLF's bord. Men hvad om alle pensionister meldte sig ud af DLF og dannede deres egen forening. En hel del af DLF's formue tilhører også pensionisterne, og det beløb kunne være startkapital for den nye forening og kunne givetvis rigeligt og lidt til dække omkostningerne ved en retssag om den eksproprierede udskudte løn samt andre uhørligheder, som DLF har ladet liste ind ad bagdøren til skade for pensionisterne. Til oplysning, jeg stemte nej til tjenestetidsaftalen. Som lærerbarn, der er født og opvokset med Folkeskolen, må jeg indrømme, at dette blad bortset fra læserbrevene interesserer mig mindre og mindre. Jeg ville meget hellere have et blad, som behandlede emner relevant for pensionister, og hvor der var spalteplads nok til at stille spørgsmål og få svar på en ordentlig måde. Jeg har i flere år ment, at den største lønfremgang, man kunne få, var at melde sig ud af sin fagforening, og jeg mener det stadig og ikke mindst, når mit fagforeningskontingent per 1. januar 1997 steg 18,2 procent, hvorimod de aktives kun steg 2,7 procent. Hvorfor den forskel? Svar udbedes. Jeg betaler glad og gerne til min kreds, som altid er venlig, hjælpsom, imødekommende og positiv over for sine pensionister – tak for det.

E. Johannessen

Lyngby