Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Pensionister ud af DLF

E. Johannessen
Start debatten
6. november 1997, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Jeg har ordnet min have, fodret mine bier og bedt til, at de må overleve vinteren og det varroaangreb, de er løbet ind i, så derfor har jeg fået tid til at se nøjere på de læserbreve, jeg i sommerens løb har klippet ud af Folkeskolen skrevet af og om pensionister. I vrede over kun at måtte være betalere til DLF agter flere pensionister at melde sig ud af foreningen, og det er forståeligt nok, især når man erklærer, at pensionisterne ikke er DLF's bord. Men hvad om alle pensionister meldte sig ud af DLF og dannede deres egen forening. En hel del af DLF's formue tilhører også pensionisterne, og det beløb kunne være startkapital for den nye forening og kunne givetvis rigeligt og lidt til dække omkostningerne ved en retssag om den eksproprierede udskudte løn samt andre uhørligheder, som DLF har ladet liste ind ad bagdøren til skade for pensionisterne. Til oplysning, jeg stemte nej til tjenestetidsaftalen. Som lærerbarn, der er født og opvokset med Folkeskolen, må jeg indrømme, at dette blad bortset fra læserbrevene interesserer mig mindre og mindre. Jeg ville meget hellere have et blad, som behandlede emner relevant for pensionister, og hvor der var spalteplads nok til at stille spørgsmål og få svar på en ordentlig måde. Jeg har i flere år ment, at den største lønfremgang, man kunne få, var at melde sig ud af sin fagforening, og jeg mener det stadig og ikke mindst, når mit fagforeningskontingent per 1. januar 1997 steg 18,2 procent, hvorimod de aktives kun steg 2,7 procent. Hvorfor den forskel? Svar udbedes. Jeg betaler glad og gerne til min kreds, som altid er venlig, hjælpsom, imødekommende og positiv over for sine pensionister – tak for det.

Folkeskolen nr. 45 1997

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk – medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk’s debatregler

E. Johannessen

Lyngby

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Pensionister ud af DLF

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS