Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Pensionister bliver overset

Grete Andersen
Ib Andersen
Start debatten
13. februar 2003, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Efter at have været medlem af DLF i mere end fyrre år må jeg nu erkende, at det må være slut. For mig at se er pensionisterne en totalt overset gruppe. Medmindre man er meget interesseret i de arrangementer, som de lokale pensionister står for, ydes der ikke noget for os. Ved diverse forhandlinger lyder meldingen bagefter: 'Desværre ikke denne gang'.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

For mig at se burde der kæmpes alvorligt for, at vore pensioner i hvert fald kan følge udviklingen i den samlede lønsum. Den eneste måde, vi har mulighed for at bedre vores økonomi på, er ved at spare de 2.160 kroner, som vores kontingent udgør.

Så medmindre foreningen har nogle meget gode argumenter, vil vi melde os ud.

Grete og Ib Andersen

Gentofte

Svar

DLF's formål er at varetage medlemmernes økonomiske og tjenstlige interesser, at styrke sammenholdet og virke for folkeskolens udvikling.

DLF forsøger ved enhver overenskomstforhandling at sikre de bedst mulige lønstigninger. Vi har også til enhver tid forsøgt at sikre de tjenestemandsansatte det højest mulige slutløntrin for at sikre den bedst mulige tjenestemandspension. Vi har forsøgt at forbedre overenskomstpensionen ved at gøre alle tillæg pensionsgivende, hæve begyndelseslønnen og ved at prioritere pensionsprocenten gennem overenskomsterne siden 1993. Vi forsøger at skabe respekt om lærerarbejdet. Vi er parat til at yde ethvert medlem, der får tjenstlige problemer, assistance. Vi forsøger at styrke sammenholdet gennem såvel lokale som centrale arrangementer. Vi tager aktivt del i folkeskolens udvikling, hvilket eksempelvis kom til udtryk i forbindelse med det seneste folkeskolelovsforlig.

Jeg håber bestemt, at både I og alle andre medlemmer af DLF føler, at I har fået og får noget ud af jeres medlemskab.

Muligheden for at forbedre tjenestemandspensionen for allerede pensionerede medlemmer består dels i at sikre, at den størst mulige del af rammen ved overenskomstforhandlingerne udmøntes som generelle lønstigninger og dermed indgår i reguleringen af tjenestemandspensionen, dels i at påvirke politikere til at ændre lovgivningen, så flere dele af aftaleresultaterne indgår i reguleringen.

Vi har arbejdet ihærdigt på, at den største del af rammen udmøntes som generelle lønstigninger, blandt andet ved at afvise, at der på forhånd blev reserveret penge til Ny Løn.

Påvirkningen af politikerne er i sagens natur et politisk spil. Dette bliver ikke lettere af, at en del konsekvent advarer mod udviklingen i overførselsindkomsterne, herunder tjenestemandspensionerne, men det betyder naturligvis ikke, at vi ikke ufortrødent fortsætter arbejdet.

Anders Bondo Christensen

formand for DLF

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Pensionister bliver overset

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS