Pensionistens dilemma

Som pensionist sker det ikke så sjældent, at man funderer over, om nostalgi er den eneste drivkraft til et fortsat medlemskab af DLF. Tvivlen bliver yderligere forstærket ved læsning af Anders Bondo Christensens svar i Folkeskolen nummer 35 til fire medlemmer af fraktion 4, der efter et kursus på Gammel Avernæs har den uhørte dristighed at fremsætte et par kritiske bemærkninger.

Formanden burde vise lidt mere imødekommenhed og lidt mindre surhed over for medlemmer, der i en lang årrække har været med til at støtte DLF. Han kunne for eksempel tage stilling til den kendsgerning, at de end ikke har kunnet få et referat fra deres kursus optaget i Folkeskolen. På samme måde med et beskedent ønske om offentliggørelse af optagelseskriteriet for kursusdeltagelse.

Anders Bondo gør det klart, at tjenestemandspensioner på statens område ikke indgår i DLFs forhandlinger. Jamen dog, kære formand, prøv at betro os noget, vi ikke ved i forvejen. Pensionisternes læserbrev er ingen anklage, men såmænd bare en efterlysning af den moralske støtte, som offentlige udtalelser fra lederen af en faglig organisation altid vil være.

Anders Bondo Christensen taler om underlødige motiver i pensionisternes læserbrev. Måske skulle han læse sit eget svar igennem igen. Det er ikke just det seriøse, der falder mest i øjnene.

Vi er en del pensionister, der i disse år spekulerer på, hvorfor vi skal være medlem af DLF, og DLF har tilsyneladende ikke noget bud på, hvad foreningen vil med pensionisterne. En lidt mindre arrogant holdning fra foreningens formand ville måske ikke være det ringeste bidrag til at fremme den dialog, som ingen af parterne til syvende og sidst kan undvære.

Svar

Jeg har gennemlæst mit svar og finder det ikke arrogant, men det er jo dem, der læser svaret, der skal afgøre det, og ikke mig selv. Jeg har i mange år påpeget betydningen af, at vi også har fokus på tjenestemandspensionen, når vi interesserer os for medlemmernes livsindkomst. Tidligere hovedstyrelsesmedlemmer fra fraktion 4 vil kunne bekræfte, at jeg i forbindelse med flere overenskomstforhandlinger selv har foretaget beregninger over resultaternes betydning for reguleringen af tjenestemandspensionerne.

Jeg forsøgte i mit svar at give en saglig redegørelse for, hvordan det er muligt at ændre på tjenestemandspensionen, og jeg synes forsat, at bemærkningen: »De (kravene om en forbedring af tjenestemandspensionen) skal ikke betragtes som en udsalgsvare, man kan anvende i en trængt forhandlingssituation« er at skyde hovedstyrelsen underlødige motiver i skoene, for det kunne vi aldrig finde på.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF