Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Pensionistarbejdet i Danmarks Lærerforening

Sociale/kulturelle arrangementer er i højsædet i kredsene

Jørn Kokkendorff
2 kommentarer
3. marts 2019, kl. 21:40

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Langt de fleste kredse har et pensionistudvalg/en arbejdsgruppe, der planlægger og gennemfører arrangementer for kredsens efterlønnere og pensionister. I det samlede billede er der en mangfoldighed af arrangementer. Der er foredrag, rundvisninger, teaterture, højskolebesøg, sangeftermiddage og anden musikalsk underholdning. Og der er sommerudflugter og udenlandsrejser. Rigtig mange holder julefrokost, som er en af ”højtiderne” for skolefolk. Fagpolitik kommer nok især på dagsordenen på seniorklubbernes årsmøde/generalforsamling.

Fraktion 4 er en fraktion under Danmarks Lærerforening for medlemmer på pension eller efterløn.

Der er forskel på hvor meget, der sker i de forskellige kredse, og der er forskel på, hvor mange penge, der er til rådighed for pensionistudvalget/arbejdsgruppen. Der er også forskel på, hvordan beløbet til pensionistarbejdet fastsættes. I nogle kredse, som min egen, opstiller arbejdsgruppen et forslag til budget for pensionistarbejdet, på baggrund af hvad arbejdsgruppen ønsker af aktiviteter i årets løb. Det forholder kredsstyrelsen sig til og indarbejder det efterfølgende i kredsens budget, som så forelægges generalforsamlingen. Andre steder er det delvist afhængigt af, hvad pensionisterne betaler i kredskontingent. Hvor vi alle betaler det samme til hovedforeningen, nemlig 71 kr., er der stor forskel på kredskontingenterne. Det ligger i et spænd fra 10 kr. pr. måned til 68 kr. pr måned.

Danmarks Lærerforening udbyder hvert år fire meget populære seniorkurser, og foreningen giver tilskud til deltagelse i Nordisk Pensionisttræf.

Som medlemsgruppe indgår fraktion 4, efterlønnere og pensionister, i foreningens organisationsstruktur på denne måde: I hvert af de 11 forpligtende kredssamarbejder, der blev dannet, da amterne blev nedlagt, er der et pensionistforum. Hver kreds sender to repræsentanter til pensionistforum, som især har erfaringsudveksling på dagsordenen. Derudover vælger hvert pensionistforum fire repræsentanter, det skal deltage i fraktion 4’ årsmøde. Årsmødet vælger i lige årstal de ti kongresdelegerede, som fraktion 4 er berettiget til. Fraktion 4 har ét hovedstyrelsesmedlem, som vælges ved urafstemning blandt alle fraktion 4’s medlemmer.

På årsmødet den 6.-7. februar i år startede vi et arbejde med at lave et forslag til politik for pensionistarbejdet i Danmarks Lærerforening. Vi ønsker derigennem at styrke foreningens aktive deltagelse i pensionistarbejdet. Det kan være med til at styrke kommunikationen til medlemmer på vej på efterløn/pension og kan være med til at bakke op om aktiviteter i kredsene, i de forpligtende kredssamarbejder og i foreningen centralt. Det, der kom ud af årsmødets arbejde, er for øjeblikket sendt ”i høring” i de 11 kredssamarbejders pensionistfora og kredsenes pensionistudvalg/arbejdsgrupper.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Pensionistarbejdet i Danmarks Lærerforening

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS