Penge til alle

April 2010 er en vigtig skæringsdato, når det handler om lokal løndannelse. Derfor er rigtig mange kredse i færd med at forhandle de 1,25 procent, der blev afsat til formålet ved overenskomsten i 2008. Det er tilbagemeldingen fra den række regionale møder, som DLF's overenskomstudvalg netop har afsluttet.

Siden de første lokale lønforhandlinger i slutningen af 1980'erne har vi lærere ikke vaklet i vores modstand over for det lønsystem, som arbejdsgiverne med frodig fantasi forestillede sig, der skulle være målet. Et af KL's angreb på anciennitetslønsystemet blev i 1996 beskrevet i en af dens pjecer »Fremtidens løn i kommunerne« med følgende ordlyd: »Er det nu rimeligt, at unge ildsjæle skal aflønnes med en væsentlig ringere årsløn end den ældre lærer, der yder en jævn arbejdsindsats, men ikke bidrager til udviklingen af skolens pædagogik og nye undervisningsmetoder«. Det var en provokation, der kun kunne øge den eksisterende modstand mod KL's idé om, at en stor del af lønnen skulle aftales lokalt og individuelt.

Foreningens principprogram har da heller ikke veget en tomme i forhold til den holdning, vi indtager. Vi ønsker et lønsystem for lærere, der skal passe til et arbejde, der ofte udføres kollektivt, og vi ønsker lønudvikling til alle grupper i foreningen.

Det er der blevet arbejdet målrettet efter både lokalt og centralt i alle årene.

Ved overenskomsten i 2005 gik vi helt fri af lokale lønmidler, idet vi fik et centralt aftalt tillæg til alle. Det var en synlig sejr for vores lønpolitik. Ved sidste overenskomst nåede vi til enighed med KL i et bilag, der beskriver, hvordan de 1,25 procent kan bruges, og samtidig har vi opnået en sikkerhed for, at vi får pengene.

Det billede, der tegner sig, når kredsene beskriver, hvilke aftaler de indgår ved de lokale aftaleforhandlinger, kan vi være godt tilfredse med. Arbejdstidsaftalen 2008 har en del af æren for, at kollektive tillæg er blevet en naturlig måde at fordele de lokale lønkroner på. Tillæggene får ofte navn efter ansættelseskommunen og indeholder ud over nye lønmidler også midlerne fra akkordtillæg, ulempegodtgørelse og undervisningstillæg. Det giver en ensartet løn, uanset hvilke arbejdsopgaver man har i det enkelte skoleår, og kommer der nye midler til, er det rimelig enkelt at forhøje de eksisterende tillæg. Dermed er der også tale om en mærkbar administrativ forenkling.