Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Peber og puddersukker til en pris af 129 døde sømænd

Vi belaster verdens ressourcer for at få råvarer fra hele verden uden hensyntagen til sæson og lokale omkostninger. For 350 år siden var man også mere end villige til at ofte liv for krydderier.

Jens Raahauge
1 kommentar
17. marts 2019, kl. 15:18

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Fregatten Oldenborg stævnede i 1672 ud fra København med en besætning på 154 mand. Den vendte hjem 180 dage senere og med et tab på 129 søfolk.

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

For denne omkostning kunne man hjembringe 4.725.000 pund peber, 105.500 pund puddersukker, 2.100 pund candissukker og lidt andet.

Oplysninger stammer fra skibslæge J. P. Cortemündes Dagbog fra en Ostindiensfart, hvor originalen på tysk findes på Det kgl. Bibliotek, men som i dansk oversættelse og med interssant indledningsartikel er udgivet i 1953 af Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg (DC 48.247).

Cortemünde var skibslæge, hvilket dengang dækkede over en uddannelse som kirurg og bartskærer, altså barber. Det var ham, der havde kniven.

Cortemünde er en levende beretter og en stærk og usentimental iagttager af det barske liv om bord, af de eksotiske mennesker, dyr og omgivelser man traf på på land og i havet. Han illustrerede med fine, detaljerede tegninger.

Når jeg har opdaget ham, skyldes det forfatteren Nils Hartmann, som i 1982 skriver romanen Rejsen til Bantam, som nogle biblioteker stadig har, og som kan fås som e-bog. Det, der blandt andet tilskyndede fagbogsforfatteren Hartmann til at ty til fiktionen, var Cortemündes oplysning om, at hans barberkollega i Helsingør bragte sin 11-årige søn, Jørgen, om bord, for at Cortemünde kunne tage ham med på den farefulde færd for at gøre ham til mand.

Dette antyder også, at bogen kan læses fra midten af mellemtrinnet og opefter.

Hartmann har i øvrigt sidste år fulgt op med Dødssejleren i ABC-forlagets serie Lette fagbøger.

Når jeg skriver et blogindlæg om dette, skyldes det, at jeg i fredags skulle fortælle lidt om vores vilje til at ofte meget for krydderier. Det gjorde jeg ved en langbordsmiddag på Forsamlingshuset Frændekilde i landsbyen Ørby i Nordsjælland.

Med ved middagen var nogle teenagere, som spiste hurtigt og snart fortrak til selskab med hinanden og deres iPhones. Men da beretningen begyndte, dukkede de op, lyttede og responderede ved at sige, at det var vildt, hvad vi mennesker havde gjort - og en, som havde været til klimastrejke på Christiansborg Slotsplads om formiddagen, mente, at vi faktisk var værre nu. Og en bad om at måtte låne mit eksemplar af Rejsen til Bantam.

Og jeg så for mig en fin tværfaglig gryderet af råvarer og litteratur, historie og nutid og med nærværet som gratis krydderi.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Peber og puddersukker til en pris af 129 døde sømænd

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS