Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Passivitet truer det danske sprog

På torsdag skal jeg holde et indlæg på Danmarks Læringsfestival om det danske sprog. Er det danske sprog truet? lyder overskriften.

Lise Bostrup
Start debatten
10. marts 2019, kl. 21:44

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Her sidder jeg så og tænker: Er der nogen trusler mod det danske sprog? Udvikler det danske sprog sig ikke som det skal? Er der noget i vejen med sproget udvikling? Udvikles et sprog ikke altid efter sine egne love? Hvor finder vi de truende elementer?

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Og pludselig slår det mig: alle de forskellige nævnte udtryk har det til fælles, at de ikke har noget aktivt handlende subjekt. Sproget udvikles og trues i passiv. Det udvikler sig med en upersonlig refleksiv konstruktion. Dets udvikling er truet, hvor udvikling er en substantivering, og de truende elementer er en upersonlig konstruktion med en lang tillægsform.

Hvor ofte siger vi: Spindoktorerne og politikerne udvikler sproget. Reklameindustrien udvikler sproget. Medierne udvikler sproget. Dansk Sprognævn udvikler sproget. Forældrene, lærerne og pædagogerne udvikler sproget.

Vi udvikler alle sammen sproget, og vi gør det ved at træffe vores egne valg om, hvilke ord vi vil bruge.

Hvis alle danskere er med på at lade engelske ord trænge ind i alle vores sætninger, så er det os selv, der er i gang med at afvikle det danske sprog.

Hvis vi lader reklameindustrien slippe af sted med at få os til at bruge diverse brands i stedet for almindelige substantiver, så vi giver børnene Lego, køber en Red Bull i SevenEleven, og tænder vores I-Pad og googlerInformations side for at finde en ny Christiania-Bike, så er der ikke tale om, at sproget udvikler sig selv efter sine egne love, men om resultater af målrettede, succesfulde markedsføringskampagner.

Hvis vi overtager ord som ældrebyrde og pensionistpukkel, så skriver vi under på en politisk ideologi, der definerer et menneskes værdi ud fra dets evne til at skabe profit for samfundet. Kunne man ikke lige så godt opfinde ordet taknemmelighedspenge og bruge det i stedet for pension med den begrundelse, at de mennesker, der skal have pengene er dem, der har oparbejdet den velstand, som de yngre generationer nu nyder godt af?

Er det ikke på tide, at vi holder op med at omtale vores forhold til det danske sprog i passive vendinger? Det er os, der bruger det danske sprog, der bestemmer, hvordan vi vil udvikle det, - og så længe vi ikke forstår det, ja, så er det danske sprog truet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Passivitet truer det danske sprog

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS