Paradoksalt, men også konsekvent - ny tysklandsstrategi

Det forekommer paradoksalt, men samtidig opløftende, når man læser udenrigsministeriets rapport: ”Regeringens strategi for Tyskland”, der blev udsendt i går den 4. februar 2016.

Det paradoksale ligger i, at de landsdækkende aviser i øjeblikket flyder over med overskrifter som ”Det tyske sprog ligger for døden” (Berlingske 30.01.16) og ”Hvad stiller vi op med de dyre(bare) sprog? (Information 05.02.16).

De små sprog er i krise – i det mindste på gymnasiet og de videregående uddannelser. Det skyldes til dels den gældende gymnasiereform, hvor færre og færre vælger tysk på højt niveau, med de konsekvenser det har for fødekæden i de videregående uddannelser.

Prorektor på Københavns universitet, Lykke Friis udtrykker i en kronik i Information den 5.2.16: ”Det er på tide at tage helikopterperspektivet og se et samlet billede af sprogenes status og fremtid. Derfor er det på sin plads, at uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) nu vil genoplive en national sprogstrategi, som ellers har ligget i dvale i et par år.”

Regeringens strategi for Tyskland

Tilbage til ”Regeringens strategi for Tyskland”, der i det hele taget er opløftende læsning for enhver, der interesserer sig for samarbejdet mellem Danmark og Tyskland. Tysklæreren får her gode argumenter med sikker baggrund for de intentioner, regeringen har for Tyskland som vor vigtigste samhandelspartner.

Regering begrunder indledningsvis sin strategi således: ”Tyskland er Danmarks største eksportmarked og vigtigste partner i Europa. Samtidig deler Danmark med Tyskland sin eneste landegrænse og en grænseregion, som er et historisk eksempel på udvikling af godt naboskab.

I EU deler Tyskland og Danmark oftest også interesser og værdier – ikke mindst når det gælder økonomisk politik og udviklingen af det indre marked.

Der er et stort potentiale for at udvikle forholdet og samhandlen med Tyskland yderligere. Det potentiale vil regeringen arbejde for at udnytte; til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Derfor denne Tysklandsstrategi”. Og indledningen afslutter således: ”Tysklandsstrategien omfatter derfor også nye tiltag rettet mod den danske undervisningssektor med sigte på at styrke sprogkompetencer i tysk såvel som udvekslingsforløb og erhvervspraktikordninger, der kan øge kendskabet til Tyskland og tysk sprog".

Sød musik i enhver tysklærers ører

Herpå gives en grundlæggende baggrund for ovenstående, og publikationen kan i sin helhed hentes her: http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Udenrigspolitik/Nyheder_udenrigspolitik/2016/Tysklandsstrategi_web/Tysklandsstrategi_web.pdf

På udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk kan endvidere læses, hvorledes udenrigsminister Kristian Jensen lancerer en ny strategi for Tyskland.

#Fil 1Illustration fra publikationen.

Strategi og uddannelse

I publikationen ”Regeringens strategi for Tyskland” omtales uddannelse i tysk således: ”En styrkelse af sprogundervisningen i tysk kan sættes ind på alle niveauer af uddannelsessystemet, fra folkeskolen over de videregående uddannelser samt i forhold til praktikpladser.

For at få et bedre kendskab til tyske uddannelsesinstitutioners interesse for samarbejde med danske institutioner gennemføres analyser af potentialet for øget uddannelsessamarbejde mellem danske og tyske uddannelsesinstitutioner.

Analyserne foretages af den danske innovationsattaché i München.

Regeringen vil styrke sprogkompetencer i tysk til gavn for dansk-tysk handelssamarbejde.”

Hvad kan der gøres for styrkelse af tysk i folkeskolen?

I folkeskolen har vi siden den seneste reform glædet os over, at tysk som andet fremmedsprog påbegyndes i 5. klasse. At elever qua deres alder kan få en legende tilgang til sproget, vil forhåbentlig smitte af på de kommende år i uddannelsesforløbet.

Det er imidlertid en kendsgerning, at mange tysklærere fornemmer, at timetallet i de sidste årgange er utilstrækkeligt, hvis alle elever skal kunne opfylde de mål, der stilles for undervisningen i Folkeskolen.

Der kan peges på følgende tiltag, der vil kunne styrke tyskundervisningen:

For det første: Lad udtræksprøven i mundtlig tysk blive obligatorisk fra og med prøveterminen maj-juni i skoleåret 2016/17.

For det andet: lad det nuværende vejledende timetal for sprog ændres til minimumstimetal fra næste skoleår.

For det tredje: sæt fokus på problemerne med timetallet: Ministeren har tidligere bakket op om initiativerne vedr. tidligere sprogstart i tysk og ligeledes bakket op om, at timer fra den understøttende undervisning kan konverteres til tyskundervisning lokalt - således som det er besluttet i Sønderjylland. Tysklærerforeningen for Grundskolen foreslår, at modellen breder sig på landsplan, således at tysk på en række skoler påbegyndes fra 4. klasse.

Regeringens forslag vil derfor også imødekommes, som det udtrykkes i regeringens strategi: ”En styrkelse af sprogundervisningen i tysk kan sættes ind på alle niveauer …”

For det fjerde: Vi imødeser det af uddannelsesminister Esben Lunde Larsen planlagte arbejde med en national sprogstrategi med interesse.

Det er i Folkeskolen grundlaget for det videre arbejde med tysk grundlægges, og det er derfor nødvendigt med en bevidsthed om fagets grundlæggende muligheder på længere sigt.