Palæstina-debatten er kompleks og følsom. Netop derfor må den ikke fejes af bordet

Folkeskolen skal danne demokratiske borgere gennem åben dialog og åndsfrihed; derfor er det dybt bekymrende, at Folketingets Præsidium har besluttet at udelukke emnet Palæstina/Israel fra årets Skolevalg med den begrundelse, at det er “komplekst og potentielt følsomt” for nogle elever og deres familier.

Jeg mener, dette er et fatalt fejltrin. Netop fordi emnet er komplekst og følsomt, må det ikke fejes af bordet. Virkelighedens konflikter forsvinder ikke, bare fordi vi ignorerer dem. Skolen må heller ikke lade som om, de gør.

Israel-Palæstina-konflikten er dybt rodfæstet i religion, etik og kultur. Uden indsigt i disse dimensioner begriber man ikke konfliktens årsager. Men hvordan skal unge kunne forstå en så kompleks konflikt, hvis de aldrig får mulighed for at tale om den i skolen?

Når verdensbegivenheder er filtret ind i religion, er religiøs læsefærdighed en nødvendig kompetence – evnen til at se skæringspunkterne mellem religion og det sociale, politiske og kulturelle. At bandlyse Palæstina/Israel som tema sender et forkert signal om, at disse aspekter ikke må berøres. Eleverne støder ofte på konflikten via sociale medier og nyheder. Hvis ikke skolen guider dem, hvem gør så? Kan vi forvente, at forældrene gør det alene?

Lærernes professionalisme bliver undermineret

Folkeskolens formål er at ruste eleverne til at leve i et frit, demokratisk samfund, og det kræver også, at skolens virke præges af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Demokratisk dannelse opnås ikke ved at skærme eleverne fra svære emner, men ved at lære dem at håndtere uenighed og kompleksitet med nysgerrighed og respekt. At gøre et emne til tabu risikerer kun at skabe yderligere polarisering og rygter i stedet for oplysning og forståelse.

Når Præsidiet påstår, at tre ugers valgkamp er for kort til at sikre tryg og inkluderende undervisning om Palæstina, underkender det lærernes professionalisme. Vi lærere skaber hver dag trygge rammer om svære diskussioner – om klima, krig og etik. Skolevalg kunne netop have vist, hvordan man debatterer et følsomt spørgsmål respektfuldt. Ved at fjerne emnet fratager man os muligheden for at vise, at skolen tør tage virkeligheden på sig – også når den er vanskelig.

Lad åndsfriheden råde

At censurere et bestemt emne er et skridt væk fra folkeskolens demokratiske dannelsesopgave. Hvis nogle elever eller forældre berøres personligt af en sag, hvad bliver så det næste? Skal vi undgå at diskutere krigen i Ukraine, religionsfrihed eller ligestilling?

Folkeskolen bør netop være stedet, hvor elever under kyndig vejledning lærer at møde virkelighedens dilemmaer åbent og kritisk. Det kræver tillid til lærernes professionelle dømmekraft. Det signalerer desværre mistillid – som om vi ikke evner at håndtere emnet nuanceret, eller eleverne er for skrøbelige til at høre om verdenskonflikter. Begge dele er forkerte.

Vi skylder vores elever at tage deres nysgerrighed alvorligt. I et indlæg i Religionslærerforeningens blad har jeg redegjort for, at religiøs læsefærdighed er en nøglekompetence i en global verden. Noget, vi skylder vores elever at tage alvorligt – ikke af hensyn til en bestemt tro, men af hensyn til den virkelighed, de vokser op i. Verden kalder – og skolen skal svare ved at klæde de unge på til at forstå og engagere sig i den.

At afskære spørgsmålet om, hvorvidt Palæstina bør anerkendes som selvstændig stat fra skolevalget, er et svigt af folkeskolens grundlæggende principper. I stedet må vi have modet til at lade åndsfriheden råde og tage de svære samtaler i klasserummet.

De største problemer, vi står i socialt, politisk og kulturelt, melder sig i skolen på en af den pædagogiske opgave pointeret vis, som Løgstrup smukt formulerede det i 1981, hvilket er aktuelt her 44 år senere.