Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Pædagogik i Pyrenæerne

Enhver lærer vil genkende de pædagogiske læresætninger, der kan hentes fra opstigninger (hver dag sine 1000 højdemeter – op og ned), fra glæden ved at finde vej (markeringer er ikke altid vejrfaste) og fra glæden ved at se et refugie i det fjerne.

Bodil Christensen
Bodil Christensen Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg og anmelder
Start debatten
3. juli 2016, kl. 23:39

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Pædagogik i Pyrenæerne

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk – medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

”Fra Lac des Gloriettes går man skråt op mod en stejl klippe Turon de Pouey Boucout. Hold vandløbet på venstre hånd og efter en times vandring når man til LeMaillet, der ligger for foden af Troumousse.” Så nemt kan det skrives, når guidebogens rutinerede forfatter beskriver vandringen fra Gedre mod en bjerghytte i nærheden af de kendte ”cirkusdale” i Pyrenæerne tæt på den spanske grænse. Enhver rutineret vandrer vil vide, at det er langt vanskeligere at finde vejen – og at gå vejen – i virkeligheden. Pyrenæerne ser særdeles ”brune” ud på et kort. Brunt betyder bjerge, hvor cykelryttere fra Tour de France (og Jørgen Leth) har givet kultstatus til destinationer som Tourmalet og Hautecam, og som vandrer fra et ganske fladt land er det en fornøjelse at færdes i ”tv-kendte” omgivelser i pyrenæerne.

Her får man ikke blot et blik på de legendariske bjergtoppe, murmeldyr, orkideer, vandfald og bjergpas. Man får i tillæg Pyrenæernes pædagogik i kort form.

Enhver lærer vil genkende de pædagogiske læresætninger, der kan hentes fra opstigninger (hver dag sine 1000 højdemeter – op og ned), fra glæden ved at finde vej (markeringer er ikke altid vejrfaste) og fra glæden ved at se et refugie i det fjerne.

Her er pædagogikken i Pyrenæernes:

1. Forbered dig godt. Tjek kort, turguide og andres erfaringer og sørg for at vandrestøvler, rygsæk og regntøj er i orden. Som i forberedelsen til skolens undervisning viser det sig, at man får langt bedre indsigt og udsigt, når man ved noget om dagens etape.

2. Det vigtigste sker undervejs i forløbet. Det er ikke slutproduktet, der tæller. Det gælder om at nyde dagens sol, natur, overraskelser og glæde sig over de mange indlagte muligheder for pauser på en bjergtop, på en flad klippe eller med ryggen op mod væggen på et refugie. Man går ikke helt op til toppen for skyndsomt at begynde nedstigning. Nyd det undervejs.

3. Teori og praksis er to helt forskellige udgaver af hverdagen. Kortets stiplede linje ser ganske tydelig ud på et 1: 25.000 kort, det er blot noget helt andet at genfinde varder og ruteafmærkninger i virkeligheden. Sådan er det også med de pædagogiske teorier. De er ikke altid lige tydelige at genkalde sig i klasserummets virvar af mulige konflikter, motivationsudfordringer og didaktiske strategier. Det er dog alligevel vigtigt at kunne forholde sig til hele ruten på et kort, så retningen ligger bag de enkelte valg.

4. Brug din sunde fornuft. Guidebogen siger måske, at der er er 150 højdemeters nedstigning på dagens etape, men når Hourquette de Alans ligger i 2360 meter højde, og når overnatningsstedet ligger i 1426 meters højde, så må man gerne tænke: Bøgerne har ikke altid ret. Virkeligheden er altings prøve, – også her.

5. Det er de stærkeste skuldre, der skal bære mest. Går man i flok og følge, så er det altid den svageste, der sætter farten. Man må forvente mest af de, der har evner og overskud. De må bære madpakken og det ekstra grej og holde humøret højt hos alle. ”Vi går som et hold, og vi kommer hjem som et hold.” – det gælder om det er i klassen eller på vandreturen.

6. Der træffes uafladeligt vigtige beslutninger på en rygrad af rutine. Som i et klasselokale er der mindst to beslutninger i sekundet, der skal træffes. Ligger stenene i vandløbet fast? Er det glat på stien? Skal man gå den ene eller anden vej? Hvor sætter jeg foden? En rygrad af rutine giver ro.

7. Sæt dig overskuelige mål. Se frem mod næste sving, mod næste kryds, mod næste skilt. Det gælder om at se delmålene undervejs. Man magter ikke at overskue hele dagens etape på en gang.

Sådan kan Pyrenæerne berige pædagogikken i praksis. Man kan dog også roligt vandre frem uden tanke for andet end glæden ved naturen, udsigten og det at vide hvor hver eneste muskel befinder sig i kroppen, men husk: ”Husk, man kan kun have ondt et sted – ad gangen”.

P.S. Når man taler målstyring er det en faktor, der kan give motivation sidst på dagen. Tanken om et Auberge eller et Refugie med tre retter mad og et glas vin (og en kop kaffe) giver masser af motivation til de sidste timers vandring.

Bodil Christensen

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

boc@ucn.dk;

www.bodilchristensen.dk

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Pædagogik i Pyrenæerne

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS