…frihedens mulighed for at møde sin egen frihed; at ville se det enkelte, unikke menneske som subjekt her og nu foran mig som pædagog/lærer, altså ikke forestille sig, at dette barn eller unge menneske skal bygges op, dannes, formes eller blive anderledes; men adressere dette menneske med en tilværelsesindsigt og med kunsten i hånden.
Pædagogik fordrer rammer, der gør det muligt for relationerne mellem pædagoger/lærere og børn/unge/voksne at være sammen i et rum af en frihed, som kun kan opstå i en spænding mellem fortid og fremtid.
Hverken fortid (det psykologiske) eller fremtid (det sociologiske) skal være fundamentet, for det er netop i spændingen mellem fortid og fremtid, at det afgørende pædagogiske øjeblik kan opstå.
Kun i en slags UMULIG LIGHED i relationerne kan anderledeshed og forskellighed komme frem og i mødet med hinanden bringe noget nyt ind i verden.
Det er i sådanne øjeblikke, med frihed og lighed som selve det pædagogiske salt, at undervisning i et spændingsfelt mellem fortid og fremtid kan begynde. Med forstyrrelens dissensus, i stedet for automatiseringens konsensus.
Lærke Grandjean
(Inspireret af Gert Biestas og Carl Anders Säfströms ”A Manifesto for Education”/2011)
Forestil dig et klasseværelse – her – i dag
https://www.folkeskolen.dk/1599021/forestil-dig-et-klassevaerelse--her--i-dag
Pædagogik er…
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.