Der findes godt nok computerspil, der er udviklet til at træne både tabeller og division, men de er ikke nødvendigvis sjovere end tabeller og division. Og så findes der masser af spændende computerspil, der for eksempel styrker samarbejde og problemløsningskompetencer. Men ligesom med ekskursioner, orienteringsløb og skolemusicals, så er det selve afvekslingen fra hverdagen, der skaber magien.
Variationen anbringer, hvad forsker, psykolog, spildesigner og gamer Andreas Lieberoth kalder en »knage« i hukommelsen, som al den nye viden sidder fast på - man husker for evigt det, man lærte, mens man lavede noget nyt og sjovt og spændende.
I spil fejler man ikke - man prøver igen
Man kan som lærer ikke sørge for, at alt, hvad der foregår i skolen, er nyt og sjovt og spændende. Men med udbuddet af computerspil til både undervisnings- og underholdningsbrug er der i hvert fald muligheder for jævnligt at inddrage et medie, som tænder eleverne, samtidig med at de lærer. Danske og udenlandske forskere har undersøgt, hvad computerspil gør ved læringen, ved motivationen og ved elevernes samarbejde.
Og der er rigtig meget at hente, ikke mindst når det handler om at engagere nogle af de elever, der er mindst motiverede.
Spilpædagogik virker, når man som lærer kender sin rolle som game master. På én gang skal man være klar til at følge eleverne ad nye veje, som spillet nu udvikler sig, og holde fokus på det didaktiske mål - og så ikke bruge spilpædagogikken så ofte, at konkurrenceeffekten udslukkes.
I et tillæg til dette nummer af Folkeskolen præsenterer redaktionen ny forskning i spilpædagogik med fokus på lærerens rolle, når spillet kører. Folkeskolen Forskning er et led i Danmarks Lærerforenings (DLF) satsning på at få skoleforskningen ud til lærerne. Medlemmer af DLF får også forsker Andreas Lieberoths bog »Spilpædagogik« som e-bog eller lydbog.
Anmeldelse: Dem der ikke er med, kan begynde her - dem, der er, kan fortsætte her
På vej til næste level
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.