Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

På med arbejdstøjet

Underrubrik

Thorkild Thejsen
Thorkild Thejsen Tidligere chefredaktør, fagbladet Folkeskolen
Start debatten
18. november 1999, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

165 på formanden og 144 på modkandidaten, 158 på næstformanden og 150 på modkandidaten.

Folkeskolen nr. 46 1999

Tallene viser, at der var kamp til stregen på DLF's kongres i sidste uge. Forsamlingen var nærmest spaltet på midten.

Men inden valgene havde de samme godt 300 delegerede vedtaget foreningens princip- og arbejdsprogram uden stemmeoptælling. Forsamlingen var enig.

Så selv hvis personvalgene havde tippet over, skulle nøjagtig de samme arbejdsområder have været prioriteret.

Med en slidt politikerfloskel: nu drejer det sig altså om at kigge fremad - om at arbejde fremadrettet.

Det gælder, uanset hvad og hvem den enkelte delegerede har stemt på på kongressen. Og uanset hvor hver enkelt foreningsmedlem satte sit kryds ved de to urafstemninger om overenskomstresultatet i foråret.

Som Anders Bondo Christensen sagde det i sin valgtale: der kommer ikke nogen ny afstemning om arbejdstiden.

Nu gælder det implementeringen af aftalen, som det hedder med et uskønt ord, som paragrafteknikerne har stjålet fra IT-folket.

Og der er heldigvis fuld enighed i foreningen om, hvordan det skal ske, så når det lokalt skal aftales, hvordan arbejdstidsaftalen skal omsættes til praksis, kan man forvente fuld opbakning fra foreningen centralt. Udgangspunktet vil overalt være det samme: der skal skabes gode hverdagsbetingelser for både elever og lærere - ellers er det helt ligegyldigt med de mange store ord om kvalitet og udvikling.

De kommunale politikere, der har ladet sig friste til at gennemføre nedskæringer, har vundet sig nogle meget kortsigtede sejre, og selv om de har kunnet læse i dagspressen, at det tætte opløb ved formandsvalget skulle have svækket foreningen, vil de snart opdage, at den vurdering er forkert. De får ikke fred. Dét er der enighed om.

Eller rettere: politikerne får kun fred, hvis de konkret og kontant viser, at de mener det alvorligt med, at folkeskolen skal være en kvalitetsskole for alle elever.

Og hvis de konkret og kontant viser, at folkeskolen skal gøres til en kvalitetsarbejdsplads for alle - både elever, børnehaveklasseledere, lærere og skoleledere.

DLF har genvalgt formanden og valgt ny næstformand. De to kender hinanden fra års tæt samarbejde.

I næste måned vælges ny hovedstyrelse. Når hele holdet får arbejdstøjet på, kan foreningens energi igen bruges udadvendt.

-th

Læs sektion 2

I stedet for en citatblok midt i teksten vil jeg gerne have et miniprint af sektion 2's forside.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

På med arbejdstøjet

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS