Det bliver godt for eleverne, at være sammen igen. Det bliver godt for mig, at kunne vende tilbage til en mere almindelig undervisning, uden en skærm mellem mig og mine elever. Det bliver godt, at de ikke skal være alene hjemme så mange timer om ugen.
Der er også ting der bliver svært. Det bliver svært, at de ikke må være sammen med eleverne fra paralelklassen. Især de elever, hvis venner er i klassen ved siden af.
Det bliver nok ikke så sjovt for dem, at de skal overvåges af en voksen i alle pauserne.
De bliver nok sure over, at de ikke må gå 'i byen' i pauserne.
Jeg forestiller mig, at mange ikke har madpakke med, selvom de ikke må gå op og købe frokost. Jeg håber, at jeg tager fejl.
Det bliver nok svært for mange, at skulle tidligt op igen. Vores første onlinemodul startede kl. 9!
Jeg håber, at plusserne opvejer det svære – altså for eleverne. Om ikke andet, så er jeg sikker på, at det er bedre for dem, at komme i skole 🙂
På mandag kommer mine elever tilbage!
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.