Danmarks Læringsfestival 2017 kører i Bella Centret. Der er 1000 flere tilmeldte deltagere til den indbyggede konference end sidste år, for i år er der 2100 deltagere. Antallet af udstillere er også større og alt virker større. Som matematiklærer kan man se forlagenes udstillinger af undervisningsmaterialer til faget, få en plakat med hjem, men der er også gode muligheder for at blive inspireret til sin undervisning ved de udstillere, der har medbragt teknologi. 3Dprinterne producerer alt muligt, robotterne kører rundt på gulvet, deltagere med 3Dbriller udforsker verdenen. Hvordan kan vi bruge teknologien i vores matematikundervisning?
Der er mange oplæg omkring digital dannelse, læringsplatforme, læsning og skrivning, sociale medier, programmering, informatik, fremtiden og meget mere alt med fokus på læring.
Der bliver talt på kryds og tværs, stillet spørgsmål og givet svar, nye ideer opstår og folk finder sammen i nye fællesskaber.
Folkeskolen.dk har også en bod, hvor man kan tale med journalister og bloggere, høre lidt om de faglige netværk, deltage i en konkurrence og få et hjerte af chokolade. Chokoladehjertet er et hint om, at huske at trykke på hjertet, når man har læst et blogindlæg – hvis man altså kan lide blogindlægget.
Der er heldigvis også Læringsfestival 6. Og 7. marts 2018, tænk det ind i jeres planlægning og mød kollegaer, udstillere og oplægsholdere fra hele landet.
På Læringsfestival 2017
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.