Tilbage til Bibelen
Et væsentligt grundlag for vor kultur og værdier undervurderes i nutidens undervisning i Folkeskolen. Jeg har lige haft en masse studerende i praktik i Kristendomskundskab. Deres emner var Det gode liv, had og kærlighed, jealousi, mobning, kærlighed og alt andet godt i den boldgade. Det handler om relationsarbejde, inklusion og identitet. Altsamen noget mine studerende tænker er fint for udgangspunktet et området Livsfilosofi. Det første af 4 områder i faget kristendomskundskab.
livsfilosofi og etik
bibelske fortællinger
kristendom
ikke-kristne religioner.
Bare så mærkeligt, at udfangspunktet aldrig er bibelske fortællinger, endsige kristendommen.
Jeg spøger altid mine studerende, om de ikke bruger bibelen, og det varer lang tid, før vi når frem til, at de lige nævner den barmhjertige samaritaner.
Det er simmpelthen ikke godt nok. Det må der laves om på. Lisvfilosofi og etik skal og bør ikke længere være udgangspunktet. Uden bagrund og balast bliver etikken til et postulat uden tyngde og betydning. Eleverne bør igen lære at arbejde med bibelen, at tage udganspunkt i de gode fortællinger fra GT og NT.
Med Løgstrup i hånden kan vi med rette kritisere dette evindelige relationsarbejde med hans tanker om urørlighedszone og sørge for, at det faglige stof bliver en "buffer*" mellem lærer og elev
* med tak til Lene Wagner: Relation og fag i skolens undervisning – to sider af samme sag. Kvan nr 111
På knæ for Bibelen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.