På jagt efter dannelse

Musikundervisning og dannelse

Tonerne fra Carl Nielsens ”Aladdin-suite” brager ud i musiklokalet. 3. klasse lytter meget opmærksomt. Hvordan lyder violinerne? Er de triste, muntre, alvorlige? Og hvad med oboerne? Hvis de to instrumentgrupper talte sammen her, hvad ville de så sige til hinanden? Eleverne skriver forslag til instrumenternes replikker ned.Og nu til musikkens form. Alle sidder med nogle papbrikker foran sig. På hver brik står et bogstav svarende til musikkens forskellige stykker: tre A-stykker, et B-stykke, et C-stykke og et D-stykke. ”Det her har vi hørt før,” siger en dreng ivrigt, da en lille, fin melodi fylder rummet for anden gang. ”Så må det være et A-stykke, for det er den eneste brik, vi har flere af.” Da eleverne har hørt hele satsen, har de lagt brikkerne op i rækkefølge: A-B-A-C-A-D, og de lærer, at denne form hedder en ”rondo”. Bagefter taler de om, hvad A-stykket mon handler om. Aladdin er ved at blive gift med Gulnare. Hvilken episode fra brylluppet fortæller musikken mon om?

Undervisningen her er fyldt med læringsmål: eleverne skal kunne genkende forskellige instrumenters klang, de skal kunne beskrive stemningen i musikken og fortælle om, hvordan stemningen frembringes, og de skal fastlægge musikkens form og kende en rondo.Men der er også andet på spil: DANNELSE!

At udvide elevernes horisont

Dannelse er et komplekst begreb. I denne undervisningstime arbejdes der med dét aspekt af dannelse, der handler om at udvide elevernes horisont. Den danske filosof, Anders Fogh Jensen, beskriver dannelse som en ”orienteringssans”. Eleverne skal ”erhverve sig en stedsans uden at have været alle steder.” De skal kunne ”orientere sig begavet” i egen og andres kultur. For dannelse er horisont. Dannelse er at kunne møde verden med åbent sind og kunne forholde sig til det, man møder (Fra ”Dannelse – diskussionsoplæg, Højskolernes Elevforening”, www.filosoffen.dk).

Og det øver eleverne sig på i denne time. De bliver præsenteret for et stykke musik, som de sikkert ellers ikke ville møde, og de lærer at forholde sig til det: at være åbne, opleve og dermed gøre musikken til en del af deres forståelseshorisont. Når de har arbejdet med det, er dén type musik ikke længere så fremmed for dem, og de har redskaber til at kunne møde lignende musik en anden gang. Redskaberne handler både om faglighed – en viden og nogle færdigheder – og om en indstilling til stoffet. De bruger deres orienteringssans. Og udvider deres horisont.

Lærerne må italesætte dannelsesprocesserne

Læreren har altså her truffet et valg om undervisningens indhold med øje for elevernes dannelse. Og det skal vi lærere huske i vores daglige undervisning. Vi skal orientere os efter læringsmål og interessere os for elevernes viden og færdigheder. Men vi skal også træffe valg, der har betydning for elevernes dannelse. Vi skal være dygtige til at få øje på dannelsesprocesserne og fortælle elever, forældre og omverden om dem. For de er heldigvis stadig en af skolens hovedhjørnesten. Dannelsen risikerer at blive glemt i læringsmålenes tidsalder, men den er der, og den skal være der! Vi har i meget store dele af den danske skolehistorie skabt grobund for elevernes dannelse, og det skal vi blive ved med. Dannelse kan ikke opgøres i målbare læringsmål, men dannelsesprocesserne kan iværksættes bevidst og beskrives. Og det skal vi gøre! Vi skal fortælle om dem, så de bliver lige så synlig en del af skolens hverdag som læringsmålene. Dannelsen skal ”leve” sammen med læringsmålene – ligesom eleverne i 3. klasse, der blev kloge på og fik udvidet deres horisont gennem Carl Nielsens musik til ”Aladdin”.

http://skolenindefra.dk/paa-jagt-efter-dannelse/