På jagt efter dannelse II

Derfor er jeg gået på jagt efter dannelsen. Jeg vil vise, at dannelsesprocesserne heldigvis finder sted endnu, og jeg vil understrege, hvor vigtigt det er at holde fast i, at vores elever stadig møder mulighederne for den personlige, sociale og demokratiske dannelse i deres skolegang.

I mit første indlæg med denne titel - ”På jagt efter dannelse” - beskrev jeg en musiktime i en 3. klasse. Denne gang handler det om en dansktime i en 5. klasse.

Klassen læser og arbejder med Cecil Bødkers roman ”Hungerbarnet”. Den forældreløse pige, Tinke, hører ikke rigtigt til nogen steder og havner igennem historien hos forskellige familier. Kun ét sted er hun rigtigt glad for at være: på en gård hos Madmor. De andre steder trives hun ikke, og hun længes kun efter at komme ”hjem” til Madmor igen.

Klassen skal drøfte romanens temaer. De taler om, at børn ikke altid bliver hørt, og at det er de voksnes ønsker og beslutninger, der ofte bestemmer børnenes skæbne. Læreren spørger, om nogle af eleverne kender til dét fra deres eget liv. En stille dreng rækker forsigtigt hånden op. Hans forældre er skilt, og han fortæller, hvordan han ofte ikke bliver spurgt om, hvor han helst vil være. Forældrene beslutter egenrådigt, hvordan fx jul og fødselsdage skal arrangeres, og det er også dem, der har besluttet, at han skal bo mest hos sin mor. Han fortæller meget ærligt, at han godt kunne tænke sig at blive hørt en gang imellem. De andre elever i klassen lytter intenst. Nogen nikker genkendende. Der er noget vigtigt på spil her.

Hvis undervisningen hér helt og holdent var styret af læringsmål, nåede klassen aldrig til samtaler af denne slags. Så havde læreren opstillet nogle mål, der fx kunne hedde, at eleverne skulle kunne lave en personkarakteristik, en miljøbeskrivelse og en sproglig analyse. Og så skulle de kunne udpege ét eller flere temaer i romanen. Til sidst ville læreren være optaget af at dokumentere, i hvilken grad den enkelte elev havde opfyldt læringsmålene, og så var undervisningsforløbet afsluttet.

Men hér er der mere og andet på spil! Hér inviteres eleverne til at forholde sig personligt til romanens temaer. De skal sætte deres eget liv og deres egne erfaringer i spil, og i arbejdet med romanen afspejles alment menneskelige problemstillinger for eleverne, der kan bruge romanen som afsæt til at forstå og reflektere over tilværelsen. Og den forståelse og de refleksioner lader sig ikke opsamle i synlige læringsmål og evalueringer. De er nemlig indre anliggender for det enkelte barn og lader sig ikke direkte synliggøre. Men det er netop hér, at undervisningen bliver vedkommende og meningsfuld! Det er hér, at eleverne får mulighed for at opleve, at læring ikke bare har med præstationer og målopfyldelse at gøre. Læring kan indbefatte noget meget vedkommende og livsnært for den enkelte, og den kan række ud i fremtidige tilværelsesforståelser og handlemuligheder i langt højere grad end dét at kunne lave en personkarakteristik og en sproglig analyse i sig selv kan gøre det. Det er selvfølgelig helt afgørende at mestre de faglige discipliner, for heri ligger nøglen til at kunne forstå romanen på et dybere plan, men står de alene, bliver undervisningen ”udvendig” og uden dannelsesindhold.

Den faglige læring og den personlige, sociale og demokratiske dannelse skal gå hånd i hånd i undervisningen, for så får eleverne for alvor noget værdifuldt og brugbart ud af deres skolegang.

http://skolenindefra.dk/paa-jagt-efter-dannelse-ii/