På høje tid for DLF

I forlængelse af Herningegnens Lærerforenings kredsformands indlæg i Folkeskolen nummer 24: 'Det er høj kaffetid, at Danmarks Lærerforening sætter dagsordenen'.

Vi er flere, der gerne ser DLF træde kraftigere i profil, når det drejer sig om at kæmpe for vore fagpolitiske og pædagogiske interesser.

Vi har fået en regering, der er rede til at ofre:

- En skole, der har påvist, at et højt niveau økonomisk og socialt ikke er ensbetydende med, at kun en lille elite skal bespises med kundskabens frugter. Tværtimod er vort samfunds udvikling tæt forbundet med helhedsskolens tanke om, at alle er nødvendige for et godt, fælles liv. At dette er et flot princip, er meget enkelt at konstatere ved selvsyn, når man rejser rundt i verden. - Det politiske samarbejde omkring et skolelovsforlig.

- Traditionerne for, at lærerne tages med på råd og spiller en meget aktiv rolle ved udformningen af nye pædagogiske tiltag i folkeskolen.

Nej, det er andre principper, der nu værdsættes: konkurrence og effektivisering af rationaliteten gennem måling og vejning. Det lyder smukt, når det skal tjene formålet at afkorte ventelisterne på hospitalerne og forbedre forholdene på plejehjemmene. Mon ikke det skal tjene helt andre interesser, skønt omkostningerne bliver mere og mere tydelige: - Flere og flere unge i vore skoler har forsøgt eller overvejer selvmord.

- Vi har verdensrekord i alkohol- og spiritusforbrug blandt børn og unge.

- Flere og flere unge lider af spiseforstyrrelser.

- Flere og flere mennesker overlades til ensomhed, når livet skal afsluttes.

- Medicinforbruget vokser og vokser trods ihærdige forsøg på det modsatte.

- Flere og flere giver op over for det voksende pres og frustrationer. Også blandt lærere. Mennesker, der gennem et langt liv har ydet et stor bidrag til uddannelse og opdragelse af de unge, bydes i dagligdagen uden for politikernes pæne taler blot at løbe stærkere og stærkere, undervise flere og flere i klasserne i flere og flere fag og som følge heraf mere og mere rette- og forberedelsesarbejde, med udgangspunktet i den enkelte elev, i samarbejde med elever, forældre og kolleger, med flere og flere møder uden for skemaet, men med mindre tid samt ringere og ringere midler til rådighed.

Jo, det skal nok hjælpe alt sammen med flere og flere test og derpå alle karaktererne i fuld offentlighed stillet op ud for hver enkelt lærer.

Vent og se! Konkurrencen skal nok blive skærpet, og endelig får kommunerne et længe ventet redskab til fordeling af vores lønpulje. Læreren med de bedste gennemsnitskarakterer skal naturligvis belønnes ud over det sædvanlige. Læreren, der ikke længere formår at klare presset, kan trøste sig med et frit sygehusvalg.

Kære kommende formand og hovedstyrelse. Jeg er bange for, fremtiden byder os kun at stole på egne kræfter, men de er i højeste grad også værd at lide på. Og se, det er opløftende og styrkende. Jo, det er høj kaffetid.

Jørgen Møller

Kibæk