Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

På FGU var der plads til mig som tosproget dansker

Folkeskolelærere kan lære meget af FGU, når det kommer til at støtte tosprogede elever. Det viser min historie.

Anh Thu Nguyen
1 kommentar
10. oktober 2021, kl. 13:40

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Jeg ved om nogen, hvad det vil sige at være tilflytter. I en alder af 13 år flyttede jeg fra Vietnam til Danmark med mine forældre, og over en nat ændrede hele min identitet som skoleelev sig.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Min skolegang i Danmark har været utrolig svær, fordi jeg i lang tid slet ikke kunne det danske sprog. Og selvom jeg gradvist er blevet bedre, har min usikkerhed på mine taleevner spændt ben for mig igennem hele min folkeskoletid i Danmark. En ting er, at jeg helt lavpraktisk ikke kunne tale dansk, da jeg kom hertil, noget helt andet er, hvad det gjorde ved min selvtillid og tro på mig selv. Skønt mit danske blev bedre hver dag, turde jeg stadig ikke snakke med mine klassekammerater, fordi jeg var bange for at lave grammatiske fejl og var flov over min udtale. Det begrænsede mig ikke kun i frikvartererne i skolegården. Det begrænsede mig også i klassen: Særligt når vi havde gruppearbejde.

Jeg kan stadig huske, hvor nervøs jeg blev, hver gang min lærer sagde, at nu skulle vi lave gruppearbejde. Arbejdet i grupper er jo en holdindsats, men jeg var så optaget af, hvor lidt jeg kunne bidrage med, at det blev nemmere bare at tie og lade være med at gå i vejen for de andre. Jeg var overbevist om, at de af mine klassekammerater, jeg kom i gruppe med, tænkte: “Det er spild af tid at være i gruppe med og inddrage Anh Thu, og nu er vi da sikre på et dårligt gruppearbejde.” Jeg savnede mere hjælp og støtte fra mine lærere i folkeskolen.

Med FGU voksede min selvtillid.

Da jeg kom på FGU ændrede mange ting sig for mig. Jeg voksede og udviklede mig virkelig meget. Jeg begyndte at gøre ting, som jeg aldrig ville have troet, jeg kunne gøre på skolen. Nu tør jeg stille mig op foran hele min klasse og tale højt og tydeligt til alle. Med FGU voksede min selvtillid - endda så meget, at jeg besluttede at melde mig ind i skolens elevråd. Jeg tror, at en en stor del af den positive udvikling skyldes min lærere på FGU.

Fx er lærerne på FGU gode til at tage sig tid til at forklare mig opgaver og gruppemeddelelser og bruge ord, som er nemme at forstå. FGU lærere har lidt mere forståelse for tosprogede elever, en forståelse som flere lærere i folkeskolen godt kunne lære noget af.

FGU har også hjulpet mig videre. Her fandt jeg støtte til at finde ud af, hvad jeg skulle med min fremtid. Så FGU har hjulpet mig meget med at udvikle mig fagligt og personligt og min tid på skolen har gjort at jeg turde flere forskellige ting i skolen, som jeg ikke har gjort før.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

På FGU var der plads til mig som tosproget dansker

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS