Overjordiske evner – eller sund fornuft

Desværre var jeg ikke til stede, da Dorthe Møller fra KL var inviteret til at fortælle om ledelse i folkeskolen på et seminar for ledere afholdt af DLF (omtalt i Folkeskolen nummer 41).

Desværre, fordi jeg kunne have haft lyst til at grave lidt dybere i, hvordan det hænger sammen, at KL på en gang mener, at lederne er nødt til at disponere over lærernes fulde arbejdstid, fordi de har ansvaret for, at målene for skolen nås, samtidig med at det understreges, at lederne ikke skal gå rundt og fortælle, hvad lærerne skal lave.

Logikken er ikke umiddelbart iøjnefaldende.

Bedre bliver det ikke, når det oplyses, at det er, fordi staten blander sig mere og mere i skolens indhold gennem love, at det er nødvendigt at løsne på lærernes arbejdstidsaftale.

Hvorfor ikke ræsonnere omvendt?

Nuvel, hvis skolelederne var udstyret med overjordiske evner og dermed kunne vurdere den enkelte lærers daglige behov for tid til det arbejde, der er forbundet med undervisningen, så ville sagen muligvis stille sig anderledes, men sådan er virkeligheden ikke.

Og det er netop virkeligheden, det forslag til arbejdstidsaftale, vi gerne vil forhandle med KL, tager afsæt i.

Vi skelner nemlig mellem tid til løsning af undervisningsopgaven, der er lærerens løbende ansvar, og tid til løsning af alle skolens andre opgaver.

Vi går efter størst mulig fleksibilitet og mindst mulig bureaukrati.

For alle andre opgaver er tidsfastsættelsen et anliggende for lederen. Og til fuld og endelig beroligelse for KL ser vi det som en naturlig ting, at lederne beslutter udviklingen på skolen sammen med lærerne. Lærerne har jo præcis som alle andre kommunale medarbejdere et arbejdsår på 1.924 timer, inden for hvilke love, cirkulærer, målfastsættelser, anvisninger fra ledelsen skal følges.