Overenskomstpension

Lone Sinnbeck efterlyser i Folkeskolennummer 20 nogle hovedstyrelsesmedlemmer, som forholder sig til de overenskomstansattes pensionsforhold.

Jeg kan sige, at hovedstyrelsen har fået udarbejdet en pensionsrapport, som tydeliggør forskellen mellem en overenskomstpension og en tjenestemandspension. Overenskomstpensionen falder totalt igennem, og forskellen er fuldstændig uacceptabel. Derfor indstiller hovedstyrelsen også, at et af de overenskomstkrav, som sendes til medlemsdebat, er en forhøjelse af overenskomstpensionsprocenten fra de nuværende 15,3 procent til 18 procent. Det vil hjælpe noget – især for de senest ansatte, som har længst optjeningsperiode. Jeg er enig i, at det langsigtede mål må være, at overenskomstpensionen skal på niveau med tjenestemandspensionen. Det var faktisk også det, Martin Rømer stillede os i udsigt ved kommunaliseringen i 1993, hvor der blev lovet 'tjenestemandslignende vilkår'.

Et særligt problem, som Lone gør opmærksom på, er de lærerårgange fra før 1993, som blandt andet var 'timelærere' under det gamle system, men som på grund af kommunaliseringen i 1993 aldrig fik den forventede tjenestemandsstilling. Disse lærere er både blevet 'snydt' for en ordentlig overenskomstpensionsopsparing før 1993 og også 'snydt' for tjenestemandspensionen. Disse lærere er rigtig meget i klemme, fordi de fleste ifølge sagens natur ikke er helt unge mere og derfor ikke kan nå at optjene så meget overenskomstpension. Både Anders Bondo og undertegnede havde konkrete forslag om overenskomstkrav på dette område, men debatten i hovedstyrelsen endte med, at problemet bliver nævnt med én bemærkning i overenskomstoplægget.

Nu er det så i første omgang op til medlemsdebatten, om der skal ske mere med dette pensionsproblem.

Peter Hess-Nielsen

medlem af DLF's hovedstyrelse