Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Ord er ikke nok. Der skal mere til- stem på Gordon

Derfor anbefaler jeg at stemme på Gordon Ørskov Madsen som ny formand for Danmarks Lærerforening.

Charlotte Holm
Charlotte Holm Formand for Odense Lærerforening, medlem af DLF's hovedstyrelse
1 kommentar
21. september 2020, kl. 18:09

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

At være formand for Danmarks Lærerforening er en meget kompleks opgave. Det kræver i mine øjne langt mere end at have mod, gennemslagskraft og at kunne nytænke. Det er vigtige egenskaber, men lad os se konkret på i hvilke sammenhænge de egenskaber skal bruges, og se på hvad det er, vi ønsker at opnå med dem. Vi kender kun alt for godt de store fine ord, som dyrt betalte kommunikationskonsulenter i kommunerne har stykket sammen, når der skal ske ”udvikling”. Og man skal holde tungen lige i munden for ikke at blive forført af disse, for hvad ligger der egentlig bag? Hvad er substansen? Derfor er det vigtigt at grave et spadestik dybere- også når der skal vælges formand i vores forening.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

En formand skal være tydelig på retningen- som fagforening - ikke som et MED- udvalg. Den røde kasket skal være helt tydelig i alle sammenhænge. Og Gordons røde kasket sidder godt, også når han forhandler. Han kender sin ”smertegrænse” på vegne af lærerne. Det viste han i forhandlingerne om lærernes arbejdstidsaftale, bl.a. da han ikke opgav vores krav om tid på opgaveoversigten, selvom det holdt hårdt. Det var vi nogle i hovedstyrelsen, der var særdeles tilfredse med.

At kunne sige hertil og ikke længere, er afgørende. En forhandler skal have styrke til at holde ud og holde til presset og ikke give op undervejs. Det har Gordon vist, at han kan. Bag hans venlige og imødekommende fremtoning, er han dog aldrig i tvivl om, hvilke krav og værdier der er ufravigelige – og hvad der aldrig er til salg. Samtidig formår han hele tiden, at medtænke lærernes fagprofessionalitet Det er i mine øjne en troværdig formand, der har formatet til at stå fast på foreningens grundlæggende værdier. Det får vi fortsat brug for både på længere sigt men også allerede nu her i de kommende overenskomstforhandlinger og implementeringen af A20.

Gordon har en særlig stærk social kompetence, der gør, at han nemt kan begå sig i alle sammenhænge, der er vigtige for at kunne skabe resultater og sammenhold i foreningen. Det er lige fra de bonede gulve i nationale og internationale sammenhænge til mødet med medlemmerne- også de små medlemsgrupper. Gordon er altid imødekommende og agerer professionelt, også selvom der er uenigheder. Udover at kende Gordon fra mit arbejde i Overenskomstudvalget og i hovedstyrelsen kender jeg også Gordon fra min tid som næstformand i Odense Lærerforening. Her var Gordon altid klar med hjælp i form af politisk sparring. Gordon var bag os hele vejen, da forvaltningen satte KL i spidsen til at lede forhandlingerne. Det lykkedes at lande en aftale, godt hjulpet af Gordons store viden, indsigt og ikke mindst politiske erfaring. Gordon har et langt og indgående kendskab til forhandlinger om arbejdstid, overenskomster og skolepolitik. Dette kræver mange år og vedholdenhed at opbygge.

Så se bag om de flotte ord- kig efter substansen og de konkrete kvalifikationer. Og ikke mindst- hold øje med den førte politik.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ord er ikke nok. Der skal mere til- stem på Gordon

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS