Optagelse på seminarierne

I debatten om optagelseskapaciteten på seminarierne har Aage Frandsen (Socialistisk Folkeparti) og Hans Peter Baadsgaard (Socialdemokratiet) sagt, at 'vi kan ikke tvinge de studerende til at læse i x-købing, hvis de ikke vil'. Dette sagt som argument for, at man skulle søge at øge optagelsestallene til læreruddannelsen ved at åbne seminarier der, hvor de studerende gerne vil bo.

For eksempel kunne man oprette en filial af Århus Fællesseminarium i Randers (som erstatning for en tabt kaserne?).

Skulle man så ikke, når man nu er i gang med at forkæle de kommende studerende, oprette en filial af Danmarks Tekniske Universitet i Aalborg? Vi mangler jo ingeniører. Eller en filial af Landbohøjskolen i Viborg? Der er jo god brug for dyrlæger i landbruget, og det er jo forfærdeligt besværligt for potentielle studerende, hvis de skal flytte til København for at få en uddannelse.

Og hvorfor gør man så ikke det? Selvfølgelig fordi derikke er råd til det. Ligeledes vil det være en urimelig forvaltning af offentlige midler at oprette en filial af et lærerseminarium i Randers, især når man kan anvise de ønskede 4.200 uddannelsespladser på de eksisterende seminarier.

Skulle de eventuelle studerendes bekvemmelighed virkelig forhindre nedsættelseaf ventelisterne på hospita-ler eller institutionerne i øvrigt?

Man har jo til alle tider måttet bevæge sig til uddannelsesstederne, hvis man ville uddannes. Hvorfor gælder det så ikke for læreruddannelsen?

Især når lærerjobbene ligger spredt i landet og med en udtalt lærermangel i randområderne. Bliver det næste så, at man må flytte skolerne derhen, hvor lærerne er, for at få dem til at søge lærerstillingerne?

Hvis man kun ønsker at uddanne sig til lærer, hvis det sker i de større byer, og hvis man kan undgå at flytte til seminariebyerne i randområderne, er det vel et spørgsmål, om interessen for at blive lærer reelt er til stede - ja, om vedkommende overhovedet burde være lærer?

Kære potentielle ansøgere. Prøv at se positivt på en flytning væk fra de vante omgivelser (og mors kødgryder). Det er et tilbud om person-lig udvikling. Om udvidelse af ens horisont. Om en nuancering af begrebet 'en dansker'. Om at møde mennesker med et andet perspektiv end storbyens. Alt sammen noget, der er en vigtig ballast for en lærer i den danske folkeskole.

Kære politikere. Lad nu være med at 'hyppe de politiske kartofler' i jeres valgkreds på bekostning af det i øvrigt gode princip, at lærerne skal uddannes spredt over hele landet af hensyn til lærerdækningen i de tyndere befolkede egne. De, der ønsker at være lærer, må flytte til de ledige uddannelsespladser. Danmark er ikke så stort, at man kommer langt hjemmefra.

Jens Kvorning

souschef

Hjørring Seminarium