Opskrift på succes

Det er altid spændende at høre på erfaringer fra andre landes skolesystemer. Derfor er erfaringsudveksling en vigtig del af det nordiske lærersamarbejde, som foregår mellem alle de nordiske lande. På en netop afholdt konference i Finland var der sat fokus på den finske økonomi, folkesjæl og det finske uddannelsessystem med nogle spændende oplæg fra kompetente oplægsholdere.

I en forsamling af skolefolk var der nok hos de fleste forventninger om, at der på et eller andet tidspunkt ville falde et par ord om den finske Pisa-succes. Men det gjorde der ikke, før der var en fra salen, der spurgte til det.

Nu er det ikke første gang, jeg har mulighed for at høre finske lærere eller finske professorer blive bedt om at forklare, hvad der er hemmeligheden bag landets Pisa-succes. Derfor tror jeg efterhånden på de svar og forklaringer, der bliver leveret hver gang, nemlig at der overhovedet ingen konkret forklaring er. De finske lærere har ikke gjort sig særlige anstrengelser i denne sammenhæng, de har udført deres arbejde uden direktiver ovenfra, uden kontrol og uden test - og såmænd uden elevplaner. Og de er, og det siger de direkte, godt trætte af, at skolefolk og politikere fra hele verden kommer valfartende for at aflure dem kunsten. At det er sådan, er forståeligt, for det må være hårdt at skulle skuffe så mange håbefulde aspiranter, der tørster efter opskriften på en bedre placering på en rangliste.

Og at de pædagogiske turister vender tilbage uden de forløsende guldkorn, men nærmere med en fornemmelse af, at det, de har set, og det, de har hørt, mere end noget andet minder om en skole, de kender fra tidligere tider, det er der ikke tvivl om. Den erfaring deler alle, der har besøgt en finsk skole eller to, gerne med hinanden.

Dog er der måske alligevel en forklaring eller et vilkår, der mest relaterer sig til den finske folkesjæl, som fortjener opmærksomhed. Og her må de danske politikere gerne tage ved lære:

Succesopskriften består af tillid. I Finland ligger ansvaret for undervisningen og dens udførelse nemlig uindskrænket hos lærerne.

Det blev understreget igen og igen. Der er tillid i samfundet - hele vejen rundt - til, at det, der foregår i skolen, er i gode hænder hos lærerne. Derfor er der ingen kontinuerlig debat om skolens utilstrækkeligheder. Mon ikke det også er forklaringen på, at der i Finland er så stor søgning til læreruddannelsen, at kun 25 procent af ansøgerne bliver optaget. Hvor svært kan det være at få succes? Jeg spørger bare. Og så er den finske model ganske gratis.