Oprørende læsning

Det er længe siden, noget har gjort mig så harm som læsningen af artiklen om lærerpakkens tilblivelse, 'Aftalens spil'.

Jeg stemte i sin tid nej til aftalen, fordi jeg undte mine aktive kolleger bedre arbejdsvilkår og mine børnebørn en god skole, men også fordi jeg var sur over at blive gjort til andenklasses pensionist (for tiden koster det mig 390 kroner om måneden før skat). Endelig stemte jeg nej, fordi jeg fandt forelæggelsen for medlemmerne lusket.

I min vildeste fantasi havde jeg dog ikke forestillet mig, at spillet bag kulisserne om penge og magt var så fordækt og uærligt, som det nu er beskrevet i bogen om Forligsmagerne.

Hvor var hensynet til børnene, forældrene, lærerne – til folkeskolen som en af samfundets vigtigste institutioner? Hvor var respekten for de demokratiske spilleregler?

Det sidste var måske det allerværste?

Lærerpakken blev ikke bare lavet bag ryggen af Finansministeriet. Den blev også lavet bag ryggen af lærerorganisationernes medlemmer. Det var ikke for meget, om der på Vandkunsten blev opstillet en skamstøtte med ordene: Martin Rømer og Aase Ciccia til evig skam og skændsel.

Jørgen Pagh Andersen

Københavns Lærerforenings

pensionistafdeling