Opråb fra Religionslærer­foreningen: Kom så Tesfaye!

Som omtalt i sidste nummer af Religionslæreren har skolens forpligtelse til at bidrage til varetagelse af elevernes åndelige udvikling stået eksplicit formuleret i bemærkningerne til skolens formålsparagraf siden 1993. På trods af dette har Undervisningsministeriet i den mellemliggende periode ikke så meget som en eneste gang givet lærerne inspiration til, hvad dette aspekt kunne dække over, eller hvordan der kunne arbejdes med det. Tværtimod har ministeriet i alle sine skrifter om elevernes alsidige udvikling undladt at nævne det åndelige, selv om børns åndelige udvikling nævnes hele fire gange i FN’s børnekonvention, som Danmark ratificerede i 1991 og dermed siden har været forpligtet på at tage hånd om.

Siden sidste nummer af Religionslæreren har Socialdemokratiet tildelt Ida Auken et nye ordførerskab for demokrati og åndelig oprustning, og hun har meget glædeligt allerede benyttet sin nye platform til i Kristeligt Dagblad 16. september at foreslå, at fokus på elevernes åndelige udvikling skal fylde mere i folkeskolen – for eksempel ved at få aspektet skrevet ind i de nye fagplaner for skolens undervisning, som netop i en længere proces er ved at blive revideret i forlængelse af den seneste politiske aftale om folkeskolen fra 2024.

En lavthængende frugt

Mon ikke Auken som led i sit nye ordførerskab kunne hviske sin kollega Mathias Tesfaye forslaget om at få skrevet det åndelige aspekt ind i samtlige af skolen fagplaner i øret, da det åndelige jo ikke reserveret enkelte fag, men tværtimod en almen dannelsesopgave, som alle skolens fag på forskellige vis kan bidrage til. I de praktiske-musiske fag skal eleverne erhverve sig et sanseligt materialekendskab og udvikle kropsbevidsthed, så der kommer musik i det projekt, at være et menneske i verden.

I de naturvidenskabelige fag skal de have konkrete erfaringer med verden omkring dem, så de gennem undersøgelser får oplevelser med naturens forunderligheder og komplicerede og uudgrundelige processer som for eksempel sommerfuglelarvens forvandling i puppen.

Og i de humanistiske fag skal de opnå forståelse for sprogets æstetiske skønhed og uendelighedskarakter i form af fantasiens evne til at udtrykke det sammen på et utal af varierede måder for ad den vej at udveksle sine fortolkninger af verden og livet.

I relation hertil vil det være en relativt lavthængende frugt at få omsat det politiske budskab om åndelig oprustning til hurtig omsættelig praktisk virkelighed med længerevarende effekt.