Opråb fra praksis

Vi ærgrer os over ændringen!

Vi stiller os helt uforstående overfor, at læsning skal behandles som et isoleret undervisningsmål, frem for som et læringsmål, der er integreret i alle andre aspekter af vores danskundervisning. Vi organiserer og gennemfører danskundervisning, hvor læsning og skrivning; mundtlighed og skriftlighed griber ind i hinanden. Akkurat som det er beskrevet i de nye kompetencemål.

Midt i frustrationerne over arbejdstiden næste år, har det nye dokument for vores fag vakt begejstring. Vi glædede os – men nu frygter vi en gentagelse af embedsvælde – indgriben fra uvelkommen kant. Vi vil uddanne vores elever til fremtiden, og det kræver en sociokulturel tilgang til læsning. Vores kodeord er literacy. Så lad traditionalisterne holde fingrene fra det meget fornuftige udkast, skynd jer at vedtage det oprindelige udkast fra arbejdsgruppen og bevar dermed dansklærernes begejstring for kompetencemålene. Vi og særligt vores elever er ikke tjent med et fagligt usammenhængende officielt dokument, der opererer med et snævert læsesyn.

Hermed vores fulde opbakning til de tre medlemmer af arbejdsgruppen, der er gået offentligt med deres høringssvar. Med henvisning til metodefriheden vil vi utvivlsomt læne os op ad deres sociokulturelle læsesyn, så vi sikrer vores elever en sammenhængende læring i dansk og dermed det bedste samlede resultat af kompetencemålene. Vores elever skal læse og ikke bare afkode. Vores elever skal lære at forstå i helheder og ikke bare nøjes med ordforståelse. Og vores elever skal kunne sammenfatte alt deres skriftsproglige læring. De skal gerne blive dygtige til tests, score højt i Pisa, nationale test og afgangsprøver, men allervigtigst så skal de forlade skolen og kunne klare sig i et literacysamfund, der stiller krav om alsidige læsekompetencer i flere situationer.

Dorthe Mølgaard Mathiasen, Line Nørlem, Ditte Wolf Krogh, Birgitte Jørgensen, Ida Jørgensen, Charlotte Nielson, Mette Nielsen