Oplevelsen og den gode historie

Netop nu står vi overfor en stor reform af vores arbejdsplads – skolen -. Der er lagt op til en grundlæggende ændring af undervisningsbegrebet. I stedet for undervisning fokuseres der på elevernes læring og de specifikke kompetencer, elever opnår derigennem. Disse skal kunne evalueres, så vi sikrer os at eleverne får de ønskede kompetencer. De nye fælles mål er på trapperne, og her ser vi ændringerne tydeligt. Der er lagt op til nye undervisningsformer som tilgodeser den enkelte elevs læring. F.eks. bliver der mange steder fremhævet en metode, hvor læreren optager sit oplæg på video (ipad) og deler det med eleverne. Nu kan eleverne sidde i ro og mag og lytte til læreren uden at blive forstyrret af de andre og gøre notater til lærerens oplæg. Henne på skolen går eleverne så direkte til det individuelle arbejde uden at spilde tiden på lærerens enetale. Læreren kan bruge tiden koncentreret med at vejlede den enkelte elev i den læringsstil, der passer til lige netop denne elev.

Undervisningen skal også være mere problem- og projektorienteret. Eleverne skal lære at være kreative, innovative og entreprenante. Det vil sige, at læringen sigter imod, at eleverne møder specifikke problemstillinger. Gennem kreativitet skal der findes løsningsmuligheder på problemstillingen og eleverne skal kunne vurdere, om de foreslåede løsninger kan få en mere udbredt værdi. Slutteligt skal eleverne ud fra den valgte løsningsmodel kunne udarbejde en prototype. (http://www.kie-modellen.dk/)

Jeg synes, at det er meget spændende alt det der sker, men jeg vil gerne her slå et slag for, at vi ikke glemmer oplevelsen og den gode historie. Det kan være fint nok med videooplæg, men den spontane dialog går vi glip af. Interessen og motivationen er ofte født af en engageret lærers levende ord og de gode historier, der findes i de forskellige fag. Jeg synes det er vigtigt i disse lærings og evalueringsfikserede tider at eleverne fortsat får oplevelser, der ikke nødvendigvis skal evalueres, men jeg har lidt svært ved at se historiefortællingen i den skole, der tænkt i den nye reform. Alene det at sidde stille og lytte må dog være en væsentlig del af den almindelige dannelse – men dette begreb tales der ikke ret meget om mere. Der må fortsat være plads til historierne om Darwins rejser og teorier, naturens mangfoldighed, de mange sære formeringsstrategier, og alt det andet, der ikke kan indpasses i projekter, innovation også videre.