Ondt i børnesynet

Mange tak til Helle Rabøl Hansen for »Bagsmækken« i Folkeskolen nummer 26-28. Det er dejligt at vende hjem fra ferie til et stykke kompetent kritik i sit fagblad.

Jeg kunne ikke være mere enig med dig i hovedbudskabet. Intet er så ødelæggende for samvær mellem mennesker som myter og fordomme. Selvfølgelig er børn ikke pludselig blevet til superegoister. Grundlæggende ligner børn i dag tidligere tiders børn og har nogenlunde de samme behov for omsorg, vejledning og tryghed. Hvis de fremtræder anderledes, er det, fordi de har anderledes vilkår, og det er beskæmmende, hvis lærere i frustration over vanskelige vilkår beskylder børn i almindelighed for at have forkert personlighed den slags generaliseringer ødelægger ganske rigtigt muligheden for et positivt, pædagogisk møde.

Og tak for, hvad du ellers skriver: At den er gal med tonen og kulturen på vores lærerværelser, og at lærerne har ondt i børnesynet. At forældre lytter til børnene, og at børn er kreative. Samt at skolen i dag fremtræder som industrialiseringens første arbejdspladser med akkordarbejdere. Så er det ligesom slået fast!

Det er nok desværre de forkerte mennesker, der er blevet lærere de, der ved, hvordan det skal gøres, laver noget andet. Men det er der faktisk råd for. Jeg er sikker på, at du med dit cv vil kunne blive meritlærer på ét år. Din undervisning kan så vises frem eksemplarisk og forbedre hele folkeskolen ét eksempel siger ofte mere end tusind ord.

Og det må da være meget bedre end at rejse rundt og holde foredrag, hvor kun de ildsjæle, der i forvejen er enige med dig, har udbytte af det. Det må vel i længden være utilfredsstillende og indgive en vis tvivl i sindet, om man monstro har valgt helt rigtigt i sin form og/eller i sit indhold?