Der er mindst en ting i den her konflikt, jeg ikke helt begriber, og det er, når man ser igennem fingre med, at lockoutens konsekvenser bliver forsøgt omgået.
Jeg har kendskab til en skole, hvor 7-årgang skal på lejrskole i næste uge. For at redde denne tur tilknyttes personale der ikke er ramt af konflikten, og derved tages der jo konfliktramt arbejde.
Det er synd for elever at deres lejrskole mistes, men det er jo netop konsekvensen ved en lockout.
Det er ikke første gang, man har hørt om dette, men hvorfor er vi så flinke ,at vi ikke gør noget mere aktivt for at forhindre disse ulovligheder?
Man vil aldrig se en faglært/ufaglært arbejder have så blød en tilgang til brud på lockout og strejkereglerne, men vi siger jo højst "fy" og så sker der ikke mere.
Hvorfor forsøger man ikke mere aktivt at stoppe den slags? Er det fordi man frygter at miste sympati? Jeg synes det er misforstået hensyn og meget uheldigt for min opfattelse af en faglig kamp og fagbevægelsens rolle.
Omgåelse af konflikten – reaktion?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.