Om virkeligheden og pædagogikken

Hvordan kan det være, at vi på så kort tid har kappet så mange bånd til en smuk, oplysningsfilosofisk tradition i uddannelsespolitikken? Hvordan kan det være, at vi i forsøget på at håndtere nogle observerede dårligdomme også ødelægger alt, hvad der fungerede? Hvad er det, der får ellers venlige mennesker til at reducere sig selv og andre til tal i diverse opgørelser og ranglister? Gives der en god forklaring? Det tror jeg egentlig ikke, men jeg har forsøgt at indfange et lignende forløb i en artikel om pædagogik og tænkning, oprindeligt publiceret i Friskolebladet: http://www.friskolebladet.dk/pdfer/2013/14b12-4.pdf