Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Om skolehaver og lockout

Fra den lille del af folkeskoleverdenen, som vi Haver til Maver er en del af, kommer her et lille pip/indspark til den alvorlige situation omkring overenskomstforhandlingerne.

Amalie Ørsted
Start debatten
9. marts 2018, kl. 13:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Vi, i skolehaveverdenen, følger meget spændt med, fordi hvis der kommer konflikt, strejke eller lockout fra april måned, så har det stor betydning for undervisningsforløbet i en skolehave.

Haver til Maver er en landsdækkende almennyttig forening, der arbejder for at styrke primært børn og unges engagement i bæredygtighed, madkultur og sundhed. Med bloggen vil vi gerne bidrage til den faglige samtale og vidensdeling om folkeskolen ved at formidle vores erfaringer med åben skole og udeskole.

Eleverne skal lægge grøntsagsfrøene i skolehavejorden i løbet af april, hvis planterne skal have tid til at spire, vokse og modne i løbet af sommerferien, så de kan høstes i august og september. Kan der ikke høstes grøntsager, bliver der ikke lavet skolehavemad, og så kommer de stakkels elever jo til at sulte!

Derudover er det vigtigt at skolehavejorden bliver fyldt med grøntsagfrø og iøvrigt luget jævnligt, så det ikke kun er ukrudtet, der kan springe op over det hele og dermed forringe jordkvaliteten.

Det eneste positive ved at eleverne evt. ikke kommer i skolehaven er, at den situation repræsenterer en mulighed for, at man i undervisningen kan tage et emne op med eleverne, som handler om hvad der ville ske i det store fødevaresystem, hvis landmændene strejkede eller blev lockoutet og ikke kunne dyrke noget på deres marker. Og man kunne tale med eleverne om, hvorfor der netop ikke rigtig bliver strejket og opstår konflikter i fødevaresystemet – i hvert fald i Danmark.

Vi, skolehavefolk, er jo nogle jord- og grøntsagsnørder, som arbejder hårdt for at så mange skoleelever som muligt får læring om jord til bord til jord-kredsløbet, og derfor kan vi næsten ikke bære tanken om en ustabil skolehavesæson, hvor eleverne går glip af den vigtige såsæson. Men vi forstår selvfølgelig godt, at der i denne situation er større ting på spil end modne gulerødder, jordkvalitet og kartoffelsuppe, og derfor er det vigtigste for os trods alt, at der findes en god løsning på konflikten, som alle parter er tilfredse med.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Om skolehaver og lockout

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS