Om en uge ringer det ud til sommerferie...

Jeg stod i skolegården med maven fuld af sommefugle; det var første skoledag. Solen skinnede og jeg havde min nye kjole på.

Men til forskel for alle de andre omkring mig, som sikkert også havde maven fuld af sommerfugle; var det mig der skulle byde velkommen.

Den dag i august sidste år står stadig så tydelig for mig. Jeg havde haft 1/2 års orlov, og nu skulle jeg igang igen.

Det har på nogle måder være, som at starte på ny, dog med (skole)tasken fuld af erfaring.

Men hvor har det været skønt at starte igen, at opleve at man stadig er vild med sit arbejde. At opleve en fornyet energi. At se sine elever vokse og udvikle sig, at lære og give fra sig. Så er man da heldig.

Denne årgang, som nu sendes videre, er en fuldstændig fantastisk flok børn. Jeg kommer i den grad til at savne dem og er virkelig i år i den grad ramt at, at jeg ikke skal følges med dem videre på deres skolevej.

Hvordan har I andre det med at vi skal til at give slip?